For få årtier siden var det ikke usædvanligt at møde pindsvin i haven. Nu virker det som om, man nærmest er heldig, hvis man flygtigt spotter et fladmast pindsvin på hovedvejen. Hvad sker der med den danske pindsvinepopulation?

Af Sophie Lund Rasmussen, pindsvineforsker og ph.d. i biologi fra Biologisk Institut, Syddansk Universitet og Naturama, samt bestyrelsesmedlem af Dansk Pattedyrforening.

Det Danske Pindsvineprojekt undersøger døde pindsvin for at forstå de levende. Forskning fra andre europæiske lande viser nemlig at pindsvinene er i kraftig tilbagegang. Hvorfor?

Via medierne opfordredes danskerne i 2016 til at indsamle døde pindsvin til forskningsprojektet, og over 400 frivillige danskere fik indsamlet i alt 697 døde pindsvin fra hele landet. der blev etablerede tværfaglige samarbejder med en lang række specialister fra de danske forskningsinstitutioner, der skulle bidrage med ekspertviden og faciliteter til de mange undersøgelser, som skulle udføres.

På nuværende tidspunkt er der foretaget genetiske undersøgelser af den danske pindsvinebestand, og vi har testet, hvilke indre parasitter pindsvinene bærer på. Vi har bestemt pindsvinenes alder, undersøgt deres tænder og tandsundhed, og screenet dem for MRSA. Desuden er alle knoglerne blevet renset, så de kan indgå i samlingen på Statens Naturhistoriske Museum i København.

Verdens ældste pindsvin er fra Danmark

Da de 400 døde pindsvin blev aldersbestemt ved at skære mikroskopisk tynde tværsnit af deres kæbeknogler, farve dem, og tælle vækstzoner eller ’årringe’ i knoglerne opdagede vi verdens ældste, vildtlevende pindsvin! Det nåede at blive 16 år gammelt. Det var en han fra Silkeborg, der desværre døde af alvorlige skader, formodentlig hundebid, på en plejestation. I gennemsnit nåede pindsvinene kun at blive to år gamle. Det betyder dog at en stor del af dem når at få mindst et kuld unger, før de dør, hvilket er essentielt for artens overlevelse.

Pindsvin bærer rundt på en hemmelighed

188 af de indsamlede pindsvin blev podet for MRSA i snuderne, og det viste sig, at op imod to tredjedele af dem var bærere af den såkaldte mecC-MRSA. Vi testede også pindsvineplejere for at undersøge, om bakterien blev overført til mennesker med tæt kontakt til pindsvin og kunne konstatere, at ingen af plejerne positive for MRSA.

mecC-MRSA er tidligere blevet fundet i svenske pindsvin, men også i en række andre vilde dyr og produktionsdyr. Det interessante er dog, at pindsvinene i langt højere grad end andre arter bærer denne type MRSA, som heldigvis er let at behandle. Pindsvinene, og andre vilde dyr, har med stor sandsynlighed båret mecC-MRSA i årtier, men det er først nu, at man for alvor er begyndt at afdække omfanget. Derfor er der heller ingen grund til bekymring, når man ser et pindsvin i haven. Bare man, som altid, sørger for at vaske hænder, efter at man har rørt ved et vildt dyr.

Overraskende genetiske fund

Vores genetiske undersøgelser viste, at de danske pindsvin er meget indavlede. Særligt når man sammenligner resultaterne med undersøgelser fra pindsvin i andre europæiske lande. Det skyldes formodentlig, at Danmark består af en masse øer, som er isoleret fra hinanden via hav. Selvom pindsvinene er gode svømmere, regner vi ikke med, at de frit kan bevæge sig fra den ene ø til den anden. En anden årsag til indavlen kan være landskabsfragmentering, altså at landskabet er delt op af veje, som isolerer pindsvinene i små bestande, da de ofte ikke overlever at krydse vejene i deres søgen efter mager. Og så ender de jo med at parre sig med hinanden lokalt.

Vores analyse viste overraskende nok, at indavlen er mindre i landbrugsområder. Udenlandske undersøgelser konkluderer ellers, at pindsvinebestandene på landet er i størst tilbagegang. Men måske den laves indavl skyldes, at der er færre veje eller mindre trafik, eller at pindsvinene kan bevæge sig mere frit, når de skal finde mager, da der ikke er så mange forhindringer såsom uigennemtrængelige hegn og bebyggelser i landskabet generelt.

Vi kunne inddele den danske bestand i tre overordnede genetiske grupper: Jylland, Bornholm og en gruppe bestående af Fyn, Sjælland, Lolland og Falster. Og disse grupper kunne inddeles i seks genetisk forskellige bestande på Fyn, Sjælland, Lolland og Falster, Bornholm, Jylland nord for Limfjorden og Jylland syd for Limfjorden.

I 2021, vil projektet fortsætte, og vil blandt andet kortlægge pindsvinenes populationsudvikling, valg af fødeemner, sammensætning af mikrobiomer, såvel som belyse forekomsten af giftstoffer og cancer i danske pindsvin.

Forhåbentlig vil den indsamlede viden sætte os i stand til at målrette bevaringsindsatsen for pindsvinene, så vi kan sikre, at fremtidige generationer også vil få mulighed for at møde et pindsvin på aftentur i haven.

Resultaterne af undersøgelserne bliver udgivet løbende, og der opdateres om nyheder i projektet via Facebook-siden Pindsvineforskning, såvel som Dansk Pattedyrforenings Facebook-side, og her på hjemmesiden. Her kan du downloade ph.d.-afhandlingen og samtlige videnskabelige artikler der indtil nu er publiceret om projektet.