Om Dansk Pattedyrforening
Dansk Pattedyrforenings bestyrelse, består af følgende medlemmer
Thomas Bjørneboe Berg
Formand & Bestyrelsesmedlem DPF
DPF Repræsentant i Interessentgruppen for Arter.dk
Seniorforsker, Naturama
Sophie Lund Rasmussen
Kasserer & Bestyrelsesmedlem DPF
Biolog, ph.d. og pindsvineforsker ved Wildlife Conservation Research Unit (WildCRU), Oxford Universitet
Charlotte Moshøj
Naturpolitisk Repræsentant & Bestyrelsesmedlem DPF
Repræsentant i Det Grønne Kontaktudvalg (DGK) for DPF
DGK Repræsentant i Den Danske Naturfonds Rådgivende udvalg
DGK Repræsentant i Miljøministeriets Interessentgruppe for Urørt Skov
Biolog, ph.d.
Daniel Klingberg Johansson
Bestyrelsesmedlem DPF
Biolog og kurator, Statens Naturhistoriske Museum
Trine-Lee Wincentz Jensen
PR-repræsentant & Bestyrelsesmedlem i DPF
Biolog Syddjurs Kommune
Thomas Secher Jensen
Bestyrelsesmedlem DPF
DPF-repræsentant i samarbejdet om det Europæiske Pattedyratlas
Seniorforsker emeritus, Naturhistorisk Museum, Århus
Bettina Schrøder
Bestyrelsesmedlem DPF
Biologistuderende på Københavns Universitet
Stine Keibel Blom
Bestyrelsesmedlem DPF
Biologistuderende på Københavns Universitet
Kristian Mandrup Poulsen
Revisor
Signe Brinkløv
Revisorsuppleant
Udover den valgte bestyrelse, er følgende personer tilknyttet foreningen:
Julie Dahl Møller
- som ekspert på birkemus (og flagermus).
Hans Baagøe
- som ekspert på flagermus
Lokalafdelinger:
Dansk Pattedyrforening har i 2018 oprettet to lokalafdelinger med adresse på to Naturhistoriske Museer:
København
Statens Naturhistoriske Museum
Svendborg
Naturama
Dansk Pattedyrforening er repræsenteret i følgende udvalg:
Det Grønne Kontaktudvalg
Den Danske Naturfonds Rådgivende Udvalg
Artsrådet (for Arter.dk)
Miljøministeriets interresentgruppe for urørt skov
Miljøministeriets rådgivende gruppe for strategi for rødlistede og truede arter
Det grønne kontaktudvalg (DGK)
Det Grønne Kontaktudvalg (DGK) er et forum for frivillige grønne organisationer, hvor man holder hinanden informeret om de enkelte foreningers tiltag organisationsmæssigt og på den politiske front. På den måde kan fælles indsatser koordineres. DGK optræder også af og til samlet over for politikere og pressen, via høringssvar, pressemeddelelser såvel som et årligt møde med miljøministeren og fødevareministeren.
Det Grønne kontaktudvalg primære formål er at fremme natur og miljøbeskyttelsen gennem samarbejde mellem medlemsorganisationerne. Det Grønne kontaktudvalg vælger for to-årige perioder en formand og en sekretariatsfunktion. Beslutninger træffes i konsensus, således at hver organisation kan beslutte at deltage i eller stå uden for fælles aktiviteter. Organisationer som ikke opfylder bestemmelserne for medlemskab, kan indbydes som observatører.
Fra Dansk Pattedyrforenings bestyrelse sidder Charlotte Moshøj og Birgitte Heje Larsen i Det Grønne Kontaktudvalg.
Nuværende medlemsorganisationer
Biologforbundet Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Botanisk Forening, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Pattedyrforening, Dyrenes Beskyttelse, Entomologisk forening, Forening til svampekundskabens fremme, Geografforbundet, Greenpeace-Danmark, Naturhistorisk forening for Bornholm, Naturhistorisk forening for Fyn, Naturhistorisk forening for Jylland, Naturhistorisk forening for Lolland Falster, Natur og Ungdom, Regnskovsgruppen Nepenthes, WWF verdensnaturfonden.
Observatører
Friluftsrådet
Nyheder fra Det grønne kontaktudvalg
Foreningens historie
Dansk Pattedyrforeningen blev dannet ved en stiftende generalforsamling den 21. maj 1991 afholdt i Auditorium A, Institut for Populationsbiologi, Universitetsparken 15, 2100 København Ø.
Foreningen blev startet efter et vellykket pattedyrmøde i 1989, som blev gennemført på helt frivillig basis af en række pattedyrfolk, som gik sammen om opgaven. På dette møde var der interesse for en forening, der kunne sikre, at pattedyrmøder kunne afholdes med jævne mellemrum. Efter stiftelsen blev det næste pattedyrmøde afholdt i 1992 og naturligvis helt i foreningens rammer.
Foreningens første bestyrelse bestod af:
Hans Baagøe (formand)
Jens Lodal (kasserer)
Lars Thomas (redaktør)
Aksel Bo Madsen (sekretær)
Tove Hatting (sekretær)
Foreningens siddende bestyrelse bliver valgt på generalforsamlingen ved pattedyrmødet som afholdes hvert andet år.
Formål
Dansk Pattedyrforening har til formål at fremme interessen for pattedyr, samt at forbedre disses levevilkår i Danmark. Dansk Pattedyrforening søger gennem nyhedsbreve, ekskursioner og foredrag at skabe øget kontakt mellem pattedyrinteresserede, og at stimulere forskningen i pattedyr.
Hvert andet år afholder Dansk Pattedyrforening desuden et større årsmøde, hvor foreningens medlemmer præsenterer og diskuterer de nyeste resultater indenfor pattedyrverdenen.
Dansk Pattedyrforening tegnes af en bestyrelse, som vælges af foreningens medlemmer på årsmødets generalforsamling.
Dansk Pattedyrforening er repræsenteret i Det Grønne Kontaktudvalg (DGK), som er et uformelt kontaktorgan mellem interesseorganisationer, som arbejder med natur- og miljøbeskyttelse. Læs mere om foreningens arbejde i DGK her.
Ønsker du at blive medlem af DPF kan du udfylde formularen her.
Høringssvar
-
Høringssvar på Aflandshage Vindmøllepark
Februar 2022
-
Høringssvar vedrørende vindmøller i Tjæreborg Enge, Esbjerg Kommune
Februar 2021
-
Høringssvar vedr. Bekendtgørelse om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handel hermed (Washingtonkonventionen/CITES)
Marts 2019
-
Høringssvar fra Dansk Pattedyrforening til: 2018-5486, Ændring af ”Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt”
November 2018
-
Høringssvar vedrørende ændring af bekendtgørelse om jagttid på visse pattedyr og fugle mv
Maj 2018
-
Høringssvar vedr. Lov om projektering og anlæg af vildthegn langs den dansk-tyske landegrænse
April 2018
-
Henvendelse vedrørende de igangværende forhandlinger vedr. jagttider og vildtskadebekendtgørelsens §5
December 2016
-
Dansk Pattedyrforenings høringssvar vedr. lovforslag om permanet genopdyrkningsret - journalnummer 16-0112-000003
December 2016
-
Dansk Pattedyrforenings høringssvar vedr. vurderingsvejledning til godkendelse af kemiske rotte- og musebekæmpelsesmidler
Juli 2016
-
Dansk Pattedyrforenings høringssvar drifts- og plejeplan for Stold Skydeterræn
Maj 2016
-
Dansk Pattedyrforenings høringssvar til udkast til ny bekendtgørelse om Rødsand Vildtreservat
April 2016
-
Generel bemærkning til Sønderborg Kommunes Temaplan for vindmøller
Oktober 2012
-
Forslag til driftsplan for Naturstyrelsen Blåvandshuk
September 2012
-
Forvaltningsplan for agerhøne
August 2012
-
Forvaltningsplan for hare
August 2012
-
Indsatsplan mod mink
Februar 2012
-
Udkast til bekendtgørelse om vildtskader
Marts 2011
-
Udkast til indsatsplan mod mårhund i Danmark
November 2010
-
Det Nationale Program for Overvågning af Vandmiljøet og Naturen (NOVANA) 2011-15.
Oktober 2010
-
Beredskabsplan for havpattedyr
Dansk Pattedyrforening og Dansk havpattedyrforening har udarbejdet et fælles høringssvar.
Nationalparker
Dansk Pattedyrforenings holdninger til nationalparker i Danmark
Dansk Pattedyrforening mener, at:
- Al Danmarks natur skal opfattes som værdifuld og bevaringsværdig.
- Nationalparker bør udpeges som kerneområder i større naturområder og ligeledes fungere som korridorer mellem disse.
- Danmarks eksisterende natur først og fremmest skal beskyttes med udgangspunkt i de hjemmehørende danske pattedyr og deres økologiske behov.
- Naturens egen-dynamik bør være den drivende kraft for at opnå en afvekslende natur, efter ikke hjemhørende arter som udgangspunkt er fjernet.
- Nationalparkerne så vidt muligt skal kunne hvile i sig selv uden menneskelig forvaltning.
- Eventuel naturpleje bør ske med de allerede eksisterende planteæderbestande (hjortevildt) og de domesticerede drøvtyggere, som hidtil har skabt bl.a. eng- og hedearealer i Danmark.
- Genudsættelse af vildsvin i naturskove vil kunne bidrage til en nødvendig bearbejdning af jorden, og indførelse af nye arter af store græsædere (eksempelvis elge og bison) kan ske når det fagligt vurderes at være en biologisk nødvendighed. Al udsætning skal ske i overensstemmelse med Bernkonventionen.
- Nationalparkerne skal først og fremmest gavne naturen og biodiversiteten, frem for friluftslivet.
- Hele beslutningsprocessen om nationalparker skal overholde de internationale konventioner som gælder på området:
- IUCNs retningslinier for nationalparker
- Biodiversitetskonventionen
- Bern-konventionen
- Bonn-konventionen
- Ramsar-konventionen
- EFs habitatdirektiv
- EFs fuglebeskyttelsesdirektiv
Pressemeddelelser fra Dansk Pattedyrforening
Første sikre bevis på ulovligt ulvedrab i Danmark
Første sikre bevis på ulovlig drab af ulv i DanmarkDet var en trist dag i den vilde danske naturs historie, da en ung hunulv, formentlig fra Ulfborgkoblet, blev skudtved højlys
Rapporter
Stor rapport om Havets Natur
29. oktober 2012
Dansk Pattedyrforening har i samarbejde med 15 andre organisationer i det grønne kontaktudvalg forfattet
rapporten ” Havets Natur - Et oplæg til handleplan for Danmarks marine biodiversitet". I rapporten opstiller organisationerne i det Grønne Kontaktudvalg en række anbefalinger. Den samlede rapport med anbefalinger kan ses her.
Dansk Pattedyrforening har udarbejdet en sammenfatning af rapporten med særligt fokus på de marine pattedyr. Læs den her.
Biodiversiteten i den danske natur er hårdt presset
Det Grønne Kontaktudvalg udgiver Danmarks Natur 2010
14 grønne organisationer har i rapporten givet deres bidrag til et overblik over status for den daske natur i 2010. 2010 er af FN udnævnt som biodiversitetsår. Danmark er i kraft Biodiversitetskonventionen forpligtet til at standes nedgangen i biodiversitet skulle standes inden 2010. Dansk Pattedyr har i samarbejde med Dansk Havpattedyrforening forfattet rapportens afsnit om pattedyr. Se rapporten her.
Udvalg
Videnskabeligt udvalg
Dansk Pattedyrforening har et videnskabeligt udvalg, som er et fagkyndigt udvalg bestående af etablerede pattedyrforskere. Det videnskabelige udvalg kan konsulteres af bestyrelsen i konkrete sager.
Vedtægter
1. Navn og hjemsted
Stk. 1. Foreningens navn er Dansk Pattedyrforening, forkortet DPF. Foreningens engelske navn er Danish Mammal Society.
Stk. 2. Foreningens hjemsted er København.
2. Formål
Stk. 1. Foreningens formål er at fremme interessen for pattedyr, udbrede kendskabet til dem og tage alle sådanne initiativer, som bestyrelsen mener nødvendige, for at forbedre deres levevilkår i Danmark. Dette søges opnået ved bl.a.:
a) mindst hvert tredje år at afholde Pattedyrmøde, hvor der orienteres om de nyeste resultater inden for dansk pattedyrforskning
b) afholdelse af ekskursioner
c) at skabe øget kontakt mellem pattedyrinteresserede
d) at stimulere pattedyrforskningen
e) opretholdelse af en hjemmeside
f) at udgive nyhedsbreve
3. Medlemmer
Stk. 1. Som medlemmer optages alle med interesse for pattedyr og som har lyst til at arbejde for foreningens formål.
Stk. 2. Medlemmer betaler et af bestyrelsen fastsat årligt kontingent, der maksimalt kan være af en bestemt størrelse, som fastsættes af generalforsamlingen.
4. Generalforsamlingen
Stk. 1. Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.
Stk. 2. Ordinær generalforsamling afholdes i forbindelse med Pattedyrmødet.
Stk. 3. Ordinær generalforsamling indkaldes med mindst 1 måneds varsel ved skriftlig meddelelse til medlemmerne og angivelse af foreløbig dagsorden.
Stk. 4. Møde- og stemmeberettigede på generalforsamlingen er alle medlemmer, der ikke er i kontingentrestance. Der kan stemmes ved fuldmagt.
Stk. 5. Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter: 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent 3. Formandens beretning 4. Regnskabsaflæggelse 5. Fastsættelse af maksimumbeløb for årskontingent 6. Behandling af indkomne forslag 7. Valg af bestyrelse. Genvalg kan finde sted. 8. Valg af 2 revisorer og en revisorsuppleant. Genvalg kan finde sted. 9. Eventuelt
Stk. 6. Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen. Forslag om vedtægtsændringer, der ønskes behandlet, skal være bestyrelsen i hænde senest tre måneder forud for udgangen af den måned, hvor den ordinære generalforsamling skal afholdes.
Stk. 7. Generalforsamlingen ledes af en dirigent, der ikke må være medlem af bestyrelsen.
Stk. 8. Generalforsamlingen træffer sine beslutninger med simpelt flertal (en over halvdelen af de gyldigt afgivne stemmer) og ved håndsoprækning. Skriftlig afstemning anvendes dog, når det begæres af blot én mødedeltager. Ved personvalg, hvor der er foreslået flere end det antal, der skal vælges, foretages altid skriftlig afstemning. Ved sådanne personvalg anvendes reglen om simpelt flertal.
5. Ekstraordinær generalforsamling
Stk. 1. Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, når bestyrelsen finder det nødvendigt, og skal afholdes, når mindst 1/3 af medlemmerne fremsætter skriftlig begrundet anmodning om det over for formanden. I sådanne tilfælde skal generalforsamlingen afholdes senest fire uger efter, at anmodningen er kommet til formandens kundskab.
Stk. 2. Indkaldelsesfristen for en ekstraordinær generalforsamling er 2 uger.
6. Foreningens daglige ledelse
Stk. 1. Foreningens daglige ledelse udgøres af bestyrelsen, der består af mindst 5 medlemmer. Bestyrelsen vælges af generalforsamlingen frem til næste generalforsamling, dog maksimalt for en 3-årig periode.
Stk. 2. Bestyrelsen leder foreningen i overensstemmelse med nærværende vedtægter og generalforsamlingens beslutninger.
Stk. 3. Senest 14 dage efter nyvalg til bestyrelsen afholdes konstituerende møde, hvor bestyrelsen af og blandt sine medlemmer vælger formand, kasserer, sekretær og web-redaktør. Alle tillidsposter gælder frem til næste generalforsamling.
Stk. 4. Bestyrelsen fastsætter det årlige kontingent.
Stk. 5. Bestyrelsen fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden. Den kan nedsætte underudvalg og arbejdsgrupper til varetagelse af afgrænsede opgaver.
Stk. 6. Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af dens medlemmer er til stede. Bestyrelsesbeslutninger kræver simpel stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Stk. 7. Af bestyrelsesmøderne udarbejdes et beslutningsreferat, der godkendes ved det efterfølgende bestyrelsesmøde.
Stk. 8. Formanden - og i dennes fravær sekretæren - indkalder og leder bestyrelsens møder. Indkaldelse sker skriftligt med angivelse af dagsorden, når formanden skønner det nødvendigt, eller mindst tre medlemmer af bestyrelsen fremsætter ønske om det over for formanden. I sådanne tilfælde afholdes mødet senest 2 uger efter, at anmodningen er kommet til formandens kundskab.
7. Økonomi, regnskab og revision
Stk. 1. Foreningens regnskabsår følger kalenderåret.
Stk. 2. Bestyrelsen er ansvarlig over for generalforsamlingen for regnskab.
Stk. 3. Foreningens regnskab føres af kassereren, der tillige fører foreningens medlemsregister.
Stk. 4. Regnskabet revideres af de på generalforsamlingen valgte revisorer.
8. Tegningsregler og hæftelse
Stk. 1. Foreningen tegnes udadtil ved underskrift af formanden, sekretæren eller kassereren. Ved optagelse af lån tegnes foreningen af den samlede bestyrelse.
Stk. 2. Der påhviler ikke foreningens medlemmer nogen personlig hæftelse for de forpligtelser, der påhviler foreningen.
9. Vedtægtsændringer
Stk. 1. Disse vedtægter kan kun ændres med 2/3 flertal på en generalforsamling, hvor ændringsforslaget fremgår af dagsordenen.
Stk. 2. Vedtægtsændringerne træder i kraft med virkning fra den generalforsamling, de vedtages på.
10. Opløsning
Stk. 1. Opløsning af foreningen kan kun finde sted med 2/3 flertal på to hinanden følgende generalforsamlinger, hvoraf den ene skal være ordinær.
Stk. 2. Foreningens formue skal i tilfælde af opløsning anvendes i overensstemmelse med de i § 2 fastsatte formål. Beslutning om den konkrete anvendelse af formuen træffes af den opløsende generalforsamling.
11. Datering
Således vedtaget på foreningens stiftende generalforsamling den 21. maj 1991 og senest ændret på den ordinære generalforsamling den 30. oktober 2004.