Rovdyr (Carnivora)
Udbredelse
Rovdyrene forefindes på alle kontinenter. I Australien forekommer kun en art, nemlig dingoen, Canis lupus dingo. Rovdyr savnes på alle oceaniske øer.
Antal arter
Hele verden: 270 Europa: Skandinavien: Danmark: 11
Systematik
Rovdyrordenen har fem familier, hvoraf tre findes i Danmark. Ni af de danske rovdyrarter er landlevende, og to er marine. De fleste danske rovdyrarter tilhører familien Mustelidae (mårdyr), således hører grævling, husmår, skovmår, mink, odder, brud, ilder og lækat alle til denne familie. Ræv, ulv og guldsjakal er alle af familien Canidae (hunde), mens spættet sæl og gråsæl (sælhunde) tilhører familien Phocidae (ægte sæler).
Levevis
De fleste rovdyr er nataktive jægere, men enkelte arter er dagaktive. De landlevende rovdyr forefindes i det åbne og dyrkede landskab såvel som i løv- og blandingsskov, krat, levende hegn og nær søer, moser og åer. De har deres bo og redepladser i underjordiske huler, i breder og brinker, eller, som for skov- og husmåren, i et hullet træ eller på lofter i menneskelig bebyggelse. Også ræven har fundet sig til rette tæt på mennesker, og i mange byer trives store rævebestande.
Inden for mårfamilien er alle arter med undtagelse af grævlingen solitære dyr, der uden for parrings- og ynglesæsonen færdes alene. Begge køn forsvarer et territorium mod artsfæller af samme køn, hvor hannernes typisk er større end hunnernes. Således vil en enkelt hans territorium overlappe med flere hunners leveområder. I yngletiden vil hannen typisk strejfe rundt for at finde hunner. Grævlingen derimod lever i familiegrupper, kaldet klaner, som oftest har en maksimal størrelse på 10 dyr, men som i nogle tilfælde kan rumme op til 30 individer. Territoriet forsvares mod andre artsfæller, i lighed med ræven, som lever i par eller familiegrupper.
Spættet sæl forekommer især i kystnære farvande, hvor der er rigelig føde og uforstyrrede hvilepladser såsom sandbanker, rev, holme og øer. Her kan sælerne ses hvilende på land i flokke. Men det er ikke usædvanligt at se spættede sæler, der færdes alene. Også gråsælen kan forefindes i flokke eller som enkelte individer. I parringstiden, som finder sted i marts-april, opretter de stærkeste hanner et harem. Der kan være op til ti hunner i et harem, og det bliver forsvaret aggressivt mod andre hanner.
Føde
Rovdyr er specialiserede til at opspore og fange levende byttedyr, og den enkelte arts specialisering som en effektiv prædator på dens foretrukne byttedyr afspejles af dens morfologi. Et eksempel er lækatten, hvis lange, slanke krop tillader den at jage musene i deres gangsystemer under jorden. Nogle arter er specialiseret til at leve af smågnavere, mens andre, såsom odder og sæl, er specialiseret til fisk. De fleste rovdyr er dog i en eller anden grad også opportunister og supplerer deres primære fødeemner med diverse andre ting såsom insekter, regnorme, fugle og fugleæg, frøer, firben, krebsdyr, ådsler og husholdningsaffald. Grævling, skov- og husmår såvel som ræv kan også indtage bær og frugter. Ræven kan desuden tage større byttedyr såsom nyfødte rålam.
Udseende og kendetegn
Danmarks største landlevende rovdyr er ulven, som gennemsnitligt vejer 40 kg. Det mindste rovdyr er med sin kropsvægt på omkring 90 gram bruden, og der forefindes således en stor størrelsesvariation imellem rovdyrarterne. Også inden for samme art findes der størrelsesvariationer, idet mange arter udviser kønsdimorfi, hvor hannerne er større og tungere end hunnerne. Et eksempel er gråsælen, hvor hannen med sine op til 300 kg er mere end dobbelt så stor som hunnen.
Rovdyr er pattedyr, der æder andre dyr. Til det formål har de udviklet et tandsæt, som adskiller sig fra de planteædende pattedyrs. Mest karakteristiske er de ofte meget store hjørnetænder. De er kegle- eller seglformede og bruges til at fastholde, og for nogle arters vedkommende også dræbe, byttet med. De brede kindtænder bruges til at save, klippe og knuse byttedyrets kød og knogler. De stærke kæbemuskler sikrer, at kødet nemt kan flås fra skelettet. Der er dog store variationer i rovdyrenes tandsæt. Variationerne er sket som tilpasning til den fødetype, dyret lever af. Rovdyrs fordøjelsessystem er som regel ret simpelt indrettet, idet kød er let fordøjeligt. Derfor er fordøjelseskanalen oftest ret kort. Til gengæld kan mavesækken ofte spiles voldsomt op, hvilket er en tilpasning til at kunne omsætte store mængder føde, når det er tilgængeligt.
Rovdyr har 4-5 klobærende tæer. Kløerne kan være meget forskellige med hensyn til placering og udseende. De bruges til at fastholde byttet, og i nogle tilfælde til at dræbe det. Mange rovdyr bruger også kløerne til at klatre i træer - enten for at gemme sig for en fjende eller som led i deres jagt.
De fleste rovdyr har skarpe sanser. Syn, hørelse og lugtesans er vigtigt, når man skal opspore og nedlægge et byttedyr. Mange rovdyr har derudover udviklet kirtler, hvis funktion er produktion og udskillelse af lugtespor. Disse anvendes som kemisk signal til andre individer, bl.a. afmærkning af revir. Derudover anvendes urin og fæces også som duftmarkør.
Der er flere gange i rovdyrenes udvikling sket en tilpasning til livet i vand, og både sæl og odder udviser en stærk tilpasning hertil, såsom en lang, strømlinet krop, svømmehud mellem tæerne/luffer og en isolerende, vandskyende pels.
Reproduktion
De fleste rovdyrs unger bliver født i løbet af foråret eller sommeren. Odderen kan dog føde unger på alle tider af året. Tidspunktet for parringen og længden af drægtighed er meget varierende imellem arterne, idet flere af arterne, såsom skov- og husmår, mink, lækat, grævling samt grå- og spættet sæl alle har forlænget drægtighed. Det vil sige at i en periode efter parringen har fundet sted, befinder det befrugtede æg sig i et hvilestadium i livmoderen. Efter et tidsinterval der varierer mellem arterne fra 45 dage for mink og op til 9 måneder for mår og ilder, sætter ægget sig fast i livmodervæggen. Den egentlige drægtighed varer fra en måned (lækat) til 8 måneder (grå- og spættet sæl). Kuldets størrelse er varierende mellem arterne såvel som mellem individerne, men hvor sælerne kun føder en enkelt unge, består de fleste andre rovdyrfødsler af kuld på 2-8 unger. Bruden kan få to kuld om året. Hvor sælungerne efter 3-4 ugers diening må klare sig selv, forbliver ræveunger i familiegrupperne i minimum 6 måneder, og odderungerne er et år gamle, før de separerer fra moderen.
Fjender og Samspil med mennesker
Trafikken er nok rovdyrenes største fjende. Jagten på de jagtbare arter spiller også en rolle. For de mindre mårdyrsarter, såvel som for unger og juvenile af øvrige arter, kan rovfugle udgøre en fare. Åleruser uden stopriste kan udgøre en fare for odderen som gerne går i ruserne efter fisk. Efter lovkravet om stopriste i ruser er problemet formindsket. Sæler går ligeledes i ruser og fiskegarn, og da sælernes skadevirkning på fiskeredskaber og fangst fra fiskernes kroglinjer kan være omfattende, forefindes en pågående konflikt mellem sæler og fiskere. Ligeledes kan ræve og mårdyr finde vej ind i hønsehuset, hvor de stjæler æg og præderer på hønsene. Men mennesket er også en pågående trussel for rovdyrene, og udover trafik og jagt er den stigende udnyttelse af rovdyrenes habitat til dyrkning, bebyggelse og fritidsaktiviteter begrænsende for populationernes udbredelse og vækst.
Beskyttelse
Flere af de danske rovdyr er beskyttet via danske love og tiltag, såvel som internationale konventioner. Gråsæl, odder og skovmår findes alle på den danske rødliste, og husmår, skovmår grævling, lækat, brud, ilder samt gråsæl forefindes på Bernkonventionens liste III over dyr der kræver beskyttelse. I Danmark må to rovdyr jages inden for en begrænset periode, nemlig ræv og husmår, mens minken, som betragtes som en invasiv/undsluppen art, må jages året rundt. Derudover har Skov og Naturstyrelsen inden for de seneste år givet enkelte tilladelser til skydning af problemsæler.
