Ulv

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

Kendetegn

Den grå ulvs farver varierer meget over dens udbredelsesområde, med nuancer af grå, brune og gyldne farver der yder ulven en god camouflage En voksen ulv er mellem 60-90 cm høj, og 100-150 cm lang. Vægten for en voksen hun ulv er mellem 23-55 kg, og for voksne hanulve mellem 30-55 kg. Ulven har veludviklede sanser, med skarpt syn og hørelse, og med en veludviklet lugtesans, der medfører at ulve under de rette forhold kan lugte et byttedyr på 2,4 kilometers afstand.  Ulvens ben er lange i forhold til andre medlemmer af hundefamilien -sammen med trædepuder med svømmehud og evnen til at sprede tæerne, kan ulven derfor både færdes i dyb sne og løbe med høj hastighed.

Ulven er et flokdyr, og de fleste ulveflokke består af et forældrepar og deres unger, typisk fra de seneste 1-3 år. Størrelsen af koblet afhænger af adgangen til føde samt til et tilpas stort territorium. 

Slægtskab

Ulvene, sjakalerne, hundene og rævene udgør tilsammen hundefamilien (Canidae). I Sydamerika findes mankeulven (Chrysocyon brachyurus), der har sin helt egen slægt. Arten grå ulv deles derudover op i adskillige underarter. Canis lupus lupus er den underart der findes i Europa og store dele af Asien.otyphla.

Forekomst

Ulven er det landpattedyr i verden, der har den største naturlige udbredelse, fra høj Arktis til Nordafrika, Himalaya og Fjernøsten. Ulvens naturlige levesteder inkluderer tundra, tempereret skov, prærier, sumpe, bjerge, og ørkner, såvel som i kulturlandskab og byer. I Danmark er ulven indvandret fra Tyskland, og findes derfor indtil videre kun i Jylland, hvor der siden dens tilbagevenden i 2012 er dokumenteret reproduktion i mindst to separate ulverevirer

Habitat

Ulvens vigtigste kriterium for at kunne trives i et område er, at der er rigeligt med naturlige byttedyr i form af hovdyr såsom hjorte og vildsvin. I Danmark er der dokumenteret observationer af strejfende enlige ulve i de fleste typer af habitat mens ynglende ulves habitatkrav og fødegrundlag i højere grad kræver større sammenhængende og uforstyrret skov- og hedeområder. Infrastrukturen (større byer, veje og jernbaner) er givetvis også afgørende for hvor der vil være egnede levesteder for ulve i Danmark. Således har undersøgelser i andre lande påvist en klar negativ sammenhæng mellem forekomsten af ulve og tætheden af huse og veje, og en tilsvarende positiv sammenhæng med forekomsten af uforstyrrede arealer og mængden af byttedyr

Føde

Analyser af ulves fødevalg i vores nabolande, viser at ulven primært lever af råvildt og kronvildt. Derudover konsumerer ulven også vildsvin, harer, bævere, kaniner, fugle, fisk og småpattedyr som rotter, mus, mosegrise og endda rovdyr som eksempelvis ræv, mår, mårhund. En ulv kan gå i mange dage uden at spise, men den kan til gengæld nemt fortære store mængder kød i løbet af et døgn, hvis den har dræbt et stort bytte som et rådyr eller et krondyr.

Historie

Frem til middelalderen var ulven udbredt både på Øerne og i Jylland. Men jagten på ulvene, med påbudte ulvejagter, hvor særligt ansatte ulvejægere bekæmpede ulvene, og ulvegrave der blev konstrueret som faldfælder, betød at ulven blev udryddet fra landet, i slutningen af 1600-tallet. Der indvandrede dog fortsat strejfende ulve fra Tyskland, indtil ulven i vores nabolande led samme skæbne, og den sidste ulv blev skudt i Danmark i 1813. I slutningen af 1700-tallet fandtes ulven stadig mange andre steder i Europa, men som følge af en voksende befolkning og fortsat forfølgelse medførte at ulvens udbredelsesområde i Europa   1970’erne var begrænset til områder i Syd- og Nordøsteuropa.

I dag er udviklingen vendt, og ulvebestanden er voksende mange steder på kontinentet. Udover politisk fredning og beskyttelse, skyldes dette voksende bestande af hovdyr, affolkning af landområder, naturlig spredning og en større offentlig accept af deres tilstedeværelse. I Danmark blev der i 2006-2012 indberettet og omtalt adskillige mulige, ubekræftede observationer af ulv og ulvefodspor i Jylland, og i 2012 blev der så observeret et ulve-lignende dyr i nationalpark Thy, som senere blev fundet død af naturlige årsager. Det viste sig at den stammede fra et kendt ulvekobbel i delstaten Sachsen i Østtyskland.  Siden da har der været mange bekræftede observationer af ulv, samt flere tilfælde af reproducerende ulve i Danmark.

Ynglebiologi

Ulves reproduktive periode, altså den periode hvor de får unger, varer typisk 3-4 år, men kan variere fra 1-8 år. Ulve bliver typisk kønsmodne i en alder af 22-46 måneder, men nogle gange så tidligt som efter ti måneder.

Unge ulve forlader typisk deres forældre i en alder af 1-3-årsalderen. Ulve parrer sig i slutningen af februar og begyndelsen af marts, og da ungerne fødes hulen, som både kan forefindes over og under jorden, i begyndelsen af slut april/tidlig maj. Ulve får 1-11 hvalpe ad gangen, med en gennemsnitlig kuldstørrelse på ca.6. i den sidste måned af drægtigheden får hunnen bragt mad der gylpes op, af hannen og de andre flokmedlemmer. Dette fortsætter ind i dieperioden. Når ungerne er ca. en måned gamle, kommer de frem fra hulen og når ungerne er 8-10 uger, flyttes de typisk fra huleområdet til et centralt samlingssted, som de opholder sig på mens resten af flokken er på jagt.

Samlingssteder ligger typisk skjult i skov, men ofte tæt på vand og mere åbne områder. Ulveungerne flyttes fra tid til anden til et nyt samlingssted. Man har set ulve benytte deres samlingssteder fra 2-90 dage ad gangen.

Moderen bliver normalt tæt på ungerne de første to måneder af deres liv, mens faderen og de større søskende jager og bringer føde hjem til både hvalpene og hunnen. I løbet af efteråret ophører ulveflokkenes brug af samlingssteder, og hvalpene begynder at følges rundt i territoriet med de voksne, og oplæres i at jage.

Adfærd 

I ulve koblet samarbejder individerne om jagt, reproduktion og forsvar af territorier. Stærke sociale bånd i ulvefamilien og et hierarki mellem medlemmerne, opretholdes gennem en aggressiv og passiviserende adfærd overfor hinanden. Individer på et højere dominant niveau i familien tager initiativer og har de største privilegier i forhold til f.eks. føde. Hierarkiet forandrer sig løbende afhængig af de enkelte medlemmers styrke. De fleste ændringer sker før og i løbet af yngleperiode

 Ulvenes Flokstørrelse varierer meget hen over ulvens udbredelsesområde. En faktor, der kan påvirke flokstørrelsen, er størrelsen af byttedyrene. Der er en tendens til, at de største ulveflokke findes, hvor ulvene jager de største hovdyr, eksempelvis i Nordamerika, hvor der er bison og elg.

Det er ofte til debat, om ulve der opsøger eller passerer tæt forbi bebyggelse udviser unormal ulveadfærd. Ulve kan som andre rovdyr tiltrækkes af skraldespande, køkkenaffald, ådsler fra landbruget og rester fra nedlagt jagtbytte i naturen. Især yngre strejfende ulve kan være nysgerrige og passerer tæt forbi bebyggelse eller bebyggede områder.

Fjender og trusler 

Den største trussel mod ulven, er mennesker, samt vores infrastrukturer. I de af vores nabolande hvor ulven har været tilbagevendt i en længere periode, udgør illegal jagt og trafik en væsentlig del af dødeligheden. Ulvens konflikt med mennesket, skyldes til dels dens rolle som prædator på vores tamdyr.  Alle steder, hvor ulve og tamdyr lever i samme område, er der mulighed for at tamdyr indgår i fødevalget. I Europa overordnet er det klart får, der oftest tages af ulv, men også geder og kvæg (især kalve) kan blive nedlagt. Dette fører til konflikter mellem ulve og mennesker, og fører iblandt til illegal jagt på ulvene. Flere undersøgelser rundt omkring i Europa har påvist, at andelen af husdyr i føden især afhænger af hvor effektivt husdyrene beskyttes, og tilgængeligheden af vilde byttedyr i habitatet.  Erfaringerne fra andre ulvelande såsom Tyskland og Sverige viser, at hvis man kombinerer ”ulvesikre hegn”, elektrisk hegn opsat efter særlige forskrifter med brugen af vogterhunde, så kan man nedsætte risikoen for ulveangreb på får og andre husdyr betragteligt. Ulven kommer dog også i konflikt med mennesker når den angriber hunde. Især jagthunde, der strejfer rundt for sig selv i ulveterritorier, er udsatte, som i Sverige, hvor man har en tradition for at bruge løse, drivende hunde ved elgjagt.  Sidst men ikke mindst handler konflikten mellem mennesket og ulven om frygt og myter, og her er forskning og formidling, om ulven i Danmark et af de værktøjer der bør anvendes for at vi kan forvalte ulven baseret på viden frem for frygt.

Bevaringsstatus

Ulve har været fredet i EU siden 1992 og er beskyttet i henhold til EU’s habitatdirektiv og i dansk lovgivning desuden efter jagt- og vildtforvaltningsloven.

Supplerende litteratur

Scroll to Top