Pindsvin (Erinaceus europaeus)

Kendetegn

  • Pindsvinet kan ikke forveksles med andre danske dyr. 
  • Pindsvinets ryg og sider er dækket af pigge. 
  • Ansigt, bug og ben er dækket af en lidt stiv hårbeklædning. 
  • Et fuldvoksent pindsvin har mellem 5000-8000 pigge. Piggene fældes og udskiftes gradvist ligesom hår. 
  • Pindsvin måler normalt 20-30 cm fra snude til hale. 
  • Halen er ca. 3 cm og ørerne ca. 2 cm lange. 
  • Pindsvinet har et simpelt skelet og kraniet er kort og kraftigt. 
  • Tandsættet ligner rovdyrernes, men det afviger ved, at de midterste fortænder i over- og undermund er lange og fremadrettede. Hjørnetænderne er korte. Fortænderne virker nærmest som en pincet og er velegnede til at gribe insekter og andre mindre dyr. 
  • Vægten varierer med alder, køn og årstid. Etårige voksne pindsvin vejer normalt 450-700 g, mens ældre pindsvin kan veje 800 – 1.500 g. Hannerne er generelt lidt større end hunnerne. 

Slægtskab

Tidligere henførte man pindsvinene til ordenen insektædere, – Insectivora. I dag er insektæderne delt i tre ordener. Pindsvinet og dets nærmeste slægtninge i Danmark, spidsmus og muldvarp, henføres nu til ordenen Lipotyphla.

De nulevende pindsvin inddeles i to underfamilier, de piggede pindsvin, Erinaceinae, og de hårede pindsvin, Galericinae. Der findes otte arter af hårede pindsvin, også kaldt rottepindsvin, der som navnet antyder ikke har pigge men hår. Der er 17 arter af piggede pindsvin fordelt på fem slægter (Erinaceus, Paraechinus, Mesechinus, Atelerix og Hemiechinus).

Forekomst

Findes over det meste af landet med undtagelse af en række mindre øer. 

Habitat

Pindsvin foretrækker en åben og blandet bevoksning. Pindsvin findes, hvor der er spredte småskove, græsarealer, krat og hegn. Parker, villahaver, sommerhusgrunde og landhaver med græsplæne, tætte hække, kompostbunker og bede med blomster og buske er således oplagte levesteder for pindsvin. Forskningen viser, at pindsvinene nu til dags i langt højere grad end tidligere søger levesteder nær menneskelig bebyggelse. Pindsvinet er meget tilpasningsdygtigt og laver ofte reder i nærheden af boliger, enten i en busk ved husmuren, under skure, legehuse, eller træterasser eller i lader. I større byer, hvor der er en smule bevoksning i baggården, kan man også finde pindsvin. Her er det ikke ualmindeligt, at pindsvinet strides med baggårdskatten ved madskålen. Derimod er monokulturer som større skovområder og det dyrkede land mindre gunstige levesteder for pindsvin.

Føde

Der findes ingen detaljerede studier af danske pindsvins føde. Fra undersøgelser i England og Nordtyskland ved man at pindsvin især æder mellemstore løbebiller, skarnbasser, snudebiller og oldenborrer. Også sommerfuglelarver, regnorme, ørentvister, snegle og stankelbenslarver er almindelige fødeemne. Pindsvinet tager lejlighedsvis bænkebidere, hvepse, bier, myrer, edderkopper og græshopper, men undgår mariehøns, skolopendere og større arter af rovbiller. Pindsvin æder gerne ådsler med dertilhørende maddiker, men ellers udgør hvirveldyr ikke en større andel af føden.

Man har set pindsvin tage frøer, men normalt vil de have vanskeligt ved at fange en frø. 

Æg og unger af jordrugende fuglearter ædes, hvis pindsvinet støder på dem. I pindsvinemaver har man også fundet rester af mus, spidsmus og muldvarp. Om efteråret æder pindsvin også lidt nedfaldsfrugt, bær og svampe.

Historie

De ældste knoglerester af pindsvin i Danmark er ca. 9.500 år gamle, men pindsvinet har formentlig været en del af den danske natur i omkring 11.000 år. Pindsvinet kendes fra stenalderens og bronzealderens køkkenmøddinger og helt ind i begyndelsen af 1900-tallet har man spist pindsvin i Danmark. Fattige bønder og sigøjnere har kogt suppe på pindsvin eller stegt dem over bål. Fra slutningen af 1800-tallet til omkring 1930 har man jaget pindsvin omkring fasanerier, hvor man mente de gjorde skade ved at æde æg. Det var ikke ualmindeligt at man på større godser nedlagde 100-200 pindsvin om året. Selvom pindsvinet var fredet hele året ifølge jagtloven af 1931, var det stadig tilladt at jage pindsvin ved fasanerier og hønsegårde. Først med jagtloven af 1967 blev pindsvinet totalfredet. I dag er pindsvinet et kærkomment dyr for de fleste haveejere, og der er flere foreninger, som plejer syge og tilskadekomne pindsvin og som offentligt deltager i debatten om pindsvinenes ve og vel.

Ynglebiologi

I modsætning til de fleste fugle og pattedyr starter pindsvinet først sin ynglesæson midt på sommeren. De fleste pindsvin parrer sig fra midten af juni til midten af juli. Den lange periode i hi tærer på fedtreserverne, og de skal bygges op igen, før hunnen kan gennemføre en drægtighed og opfostringen af ungerne. Hunnen er drægtig i ca. 35 dage inden fødslen. De fleste unger fødes fra sidst i juli til sidst i august, enkelte kuld helt hen i begyndelsen af oktober. I nogle år, når der er mange føderessourcer tilgængelige for pindsvinene, kan hunnerne få et kuld nummer to. Disse fødes typisk i september eller oktober. 

Inden fødslen bygger hunnen en stor rede af græs og blade, ofte blandet med papir og plastik eller andet affald. Reden placeres i buskads, en kvasbunke, et gammelt skur, under et udhus eller legehus, ved soklen på et hus eller i en lade. Pindsvin kan få 2-11 unger, men oftest er kuldstørrelsen mellem 3-4 unger i Danmark. Hannen spiller ingen rolle i opfostringen af ungerne. En nyfødt unge er 6-8 cm lang og vejer 8-25 g, afhængigt af kuldstørrelsen. Ungerne fødes med ca. 100 hvide pigge, der bryder frem kort efter fødslen, men er ellers helt nøgne. Ungerne bliver selvstændige og forlader deres mor i en alder af omkring 6 uger, vejende ca. 200 g. 

Adfærd 

Pindsvin er ikke territoriale, og ofte overlapper hanners og hunners aktivitetsområde hinanden. De er forholdsvis stationære, og opholder sig normalt i det samme område år efter år. Størrelsen af aktivitetsområdet varierer med fødegrundlaget, men generelt har hanner større aktivitetsområde end hunner. Hanners aktivitetsområde er gennemsnitligt 30 – 100 ha, mens hunners i gennemsnit er mellem 10 – 30 ha. En undersøgelse af danske pindsvineungers færden i villakvarter viste, at deres aktivitetsområder var væsentligt mindre, varierende mellem 1,3-6,5 ha. Pindsvin går i dvale fra oktober/november til april/maj. De voksne hanner går typisk i dvale fra slutningen af september og de voksne hunner går i dvale fra slutningen af oktober, når de igen har opnået en god foderstand efter at have opfostret unger. Ungerne forbliver typisk aktive ind til midten af november. Forskningen viser, at i særligt milde efterår, hvor der er masser af føderessourcer til rådighed, kan ungerne forblive aktive ind til langt ind i december. 

Under dvalen falder pindsvinets legemstemperatur til mellem 1- 5°C. Normaltemperaturen for pindsvin er på 35,4°C. Stofskiftet sænkes til 1-2% af stofskiftet ved normal aktivitet. I dyb dvale kan hjertefrekvensen falde helt ned til 5 slag pr. minut. Til sammenligning slår pindsvinets hjerte omkring 147 slag pr. minut under almindelig søvn. I dyb dvale har pindsvinet lange perioder uden vejrtrækning. Disse perioder varer i gennemsnit 56 minutter, men kan vare helt op til 150 minutter. Perioderne uden vejrtrækning indledes med en udånding og afsluttes af 40-50 vejrtrækninger i løbet af 3-5 minutter, inden en ny periode uden vejrtrækning begynder. Dvaletilstanden tærer på fedtreserverne. Det er ikke ualmindeligt, at pindsvin taber sig 25-40% under dvalen.

Prædatorer 

Pindsvinet har ikke mange fjender. Piggene er et effektivt forsvarsvåben overfor de fleste fjender. Ræve, grævling og stor hornugle kan tage pindsvin, men pindsvin udgør ingen væsentlig andel af disse rovdyrs føde. Ofte vil det dreje sig om trafikdræbte pindsvin som forekommer i føden. Ræve får ofte skyld for at tage pindsvin, men øjenvidneberetninger tyder på, at ræve normalt hurtigt mister interessen for et pindsvin. Der er flere eksempler på, at ræve og pindsvin spiser af samme madskål hos haveejere, som sætter mad ud til dyrene. Forskning fra England viser, at en høj forekomst af grævlinger i et område medfører en lav forekomst af pindsvin i samme område. Dog viser data ikke om det er fordi pindsvinene bliver spist af grævlingerne eller om de søger væk fra områderne når tætheden af grævlinger bliver for stor. Det eneste dyr, som har pindsvin på øverst på menuen, er stor hornugle. Pindsvin udgør omkring 25% af stor hornugles føde.

Trusler 

Pindsvinets største fjende er uden tvivl mennesket. Det blev tidligere estimeret at der hvert år dræbes mellem 50.000-80.000 pindsvin på de danske veje. Forskningen viser, at pindsvinene i højere grad søger mod menneskelig bebyggelse, da landbruget i dag er så blevet så intensiveret, at der ikke er tilstrækkeligt med føde eller levesteder for pindsvinene i landområderne. Men fordi pindsvinene i højere grad deler habitater med mennesker i dag, omkommer et ukendt antal pindsvin ved ulykker i villahaver. Pindsvin drukner i havedamme eller falder i lyskasser, kælderskakter og huller. Mange pindsvin sidder fast i net til tennis eller fodbold, eller skades af haveredskaber, kanttrimmere, og i nogle tilfælde robotplæneklippere, eller hundebid. Pindsvinene forbrændes eller omkommer også i bål, og kan blive forgiftet af den gift der benyttes i villahaverne, enten ved at spise giften direkte, eller ved at spise rotter eller mus, der er døde af forgiftning. 

Bevaringsstatus

For nuværende kender vi ikke bevaringsstatus for pindsvinene i Danmark. Til gengæld viser forskning fra flere europæiske lande, at pindsvinet er i kraftig tilbagegang. I England estimerer man at halvdelen af bestanden i landområderne, og en tredjedel af bestanden i byområderne, er forsvundet siden 2000. 

Forskning i danske pindsvin viser, at bestanden har en meget lav genetisk heterozygositet, altså at den er meget indavlet, sammenlignet med studier af pindsvinebestande fra andre europæiske lande. Bestanden kunne inddeles i tre overordnede genetiske grupper: Bornholm, Jylland, samt en gruppe bestående af Fyn, Sjælland, Lolland og Falster, hvoraf populationen kunne inddeles i seks genetisk forskellige undergrupper: Jylland nord for Limfjorden, Jylland syd for Limfjorden, Fyn, Sjælland, Bornholm og Lolland/Falster. Om denne indavl vil have konsekvenser for pindsvinenes bevaring, vides endnu ikke. 

Skadedyr/nyttedyr

Pindsvinet anses som et nyttedyr i folks haver, da de spiser insekter og snegle. Danskerne er generelt meget glade for pindsvin, og mange vælger at suppleringsfodre pindsvinene i haven med kattemad. Der er i de senere år kommet et øget fokus på at hjælpe med at bevare pindsvinene i naturen, hvilket betyder, at folk også køber eller laver pindsvinehuse eller sørger for at gøre deres haver mere vilde, for at skabe redesteder for pindsvinene og tiltrække biodiversitet (føde for pindsvinene) til haverne. 

Du kan følge bestyrelsesmedlem i Dansk Pattedyrforening, og pindsvineforsker, Sophie Lund Rasmussens forskning her: 

Supplerende litteratur

  • Degerbøl M. 1943: Paring and paringfights of the hedgehog (Erinaceus europaeus L.). – Videnskabelige Meddelelser fra Dansk Naturhistorisk Forening 106: 427-430.
  • Døssing B. 1985: Bogen om pindsvinet.:- Naturskolen. Carlsen, København.
  • Hansen L. 1969: Trafikdød i den danske dyreverden. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 63: 81-92.
  • Hansen L. 1982: Trafikdræbte dyr i Danmark. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 76: 96-110.
  • Jensen A. B. 2002: Summer and winter observations of hedgehogs (Erinaceus europaeus L.) in a Danish rural area. M.Sc. thesis. Aarhus Universitet
  • Jensen A.B. 2004: Overwintering of European hedgehogs Erinaceus europaeus in a Danish rural area. – Acta Theriologica.49(2):145-155.
  • Jensen B. 1996: 11 års registreringer af trafikdræbte, større pattedyr og fugle på Midtjylland. – Flora og Fauna 101(2):71-72.
  • Laursen J. T.1999: Fødevalg hos stor hornugle Bubo bubo i Danmark. – Dansk Ornitologisk Tidsskrift. 93: 141- 144.
  • Leach M. 2003: Dyr – tæt på. Pindsvin. – Forlaget Flachs, Holte.
  • Lund M. 1985: Pindsvinet. – Naturens verden. Rhodos. København.
  • Madsen A. B. 1998: Faunapassager i forbindelse med mindre vejanlæg – en vejledning. – Danmarks Naturfredningsforening. Danmarks Miljøundersøgelser.
  • Nauerby B., Pedersen K., Dietz, H. H. and Madsen, M. 2000: Comparison of Danish Isolates of Salmonella enterica Serovar Enteritidis PT9a and PT11 from Hedgehogs (Erinaceus europaeus) and Human by Plasmid Profiling and Pulsed-Field Gel Electrophoresis. – Journal of Clinical Microbiology 38(10): 3631-3635.
  • Nielsen S. A., Nielsen B.O., and Walhovd H. 1978: Blowfly myasis (Diptera: Calliphoridae, Sacophagidae) in the hedgehog (Erinaceus europaeus L.).- Entomologiske Meddelelser 46: 92-94.
  • Olsson J. 2003: Sådan lever pindsvinet. – Klematis. Århus.
  • Pagh S. 2004: Pindsvin og den iberiske skovsnegl. – Rapport fra Dyrenes Beskyttelse: 19pp..
  • Pagh S.2004: Pindsvinet. – Natur og Museum 43(2).
  • Rasmussen, S. L., Hallig, J., van Wijk, R. E., & Petersen, H. H. (2021). An investigation of endoparasites and the determinants of parasite infection in European hedgehogs (Erinaceus europaeus) from Denmark. International Journal for Parasitology: Parasites and Wildlife16, 217-227. https://doi.org/10.1016/j.ijppaw.2021.10.005
  • Rasmussen, S. L., Schrøder, A. E., Mathiesen, R., Nielsen, J. L., Pertoldi, C., & Macdonald, D. W. (2021). Wildlife Conservation at a Garden Level: The Effect of Robotic Lawn Mowers on European Hedgehogs (Erinaceus europaeus). Animals11(5), 1191. https://www.mdpi.com/2076-2615/11/5/1191
  • Rasmussen, S. L., Kalliokoski, O., Dabelsteen, T., & Abelson, K. (2021). An exploratory investigation of glucocorticoids, personality and survival rates in wild and rehabilitated hedgehogs (Erinaceus europaeus) in Denmark. BMC ecology and evolution21(1), 1-16. https://link.springer.com/article/10.1186/s12862-021-01816-7
  • Rasmussen, S. L., Nielsen, J. L., Jones, O. R., Berg, T. B., & Pertoldi, C. (2020). Genetic structure of the European hedgehog (Erinaceus europaeus) in Denmark. PLoS One15(1), e0227205.https://doi.org/10.1371/journal.pone.0227205
  • Rasmussen, S. L., Berg, T. B., Dabelsteen, T., & Jones, O. R. (2019). The ecology of suburban juvenile European hedgehogs (Erinaceus europaeus) in Denmark. Ecology and evolution9(23), 13174-13187.https://doi.org/10.1002/ece3.5764
  • Rasmussen, S. L., Larsen, J., van Wijk, R. E., Jones, O. R., Berg, T. B., Angen, Ø., & Larsen, A. R. (2019). European hedgehogs (Erinaceus europaeus) as a natural reservoir of methicillin-resistant Staphylococcus aureus carrying mecC in Denmark. PloS one14(9), e0222031. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0222031
  • Rasmussen, S. L., Yashiro, E., Sverrisdóttir, E., Nielsen, K. L., Lukassen, M. B., Nielsen, J. L., … & Pertoldi, C. (2019). Applying the GBS technique for the genomic characterization of a Danish population of European hedgehogs (Erinaceus europaeus). Genetics and Biodiversity Journal3(2). http://ojs.univ-tlemcen.dz/index.php/GABJ/article/view/688      
  • Reeve N. 1994: Hedgehogs. – T & AD Poyser Ltd. London.
  • The State of Britain’s Hedgehogs 2018. https://www.hedgehogstreet.org/wp-content/uploads/2018/02/SoBH-2018_final-1.pdf
  • Ursin E. 1948: Pattedyrenes udbredelse på de Sydfynske øer. – Flora & Fauna 54:99-109.
  • Walhovd H. 1975: The Winter activity of Danish hedgehogs in 1973/74 with information on the size of the animals observed and location of the recordings. – Natura Jutlandica 18: 53-61.
  • Walhovd H. 1977: Dyr i fokus: Det ukendte pindsvin. – Naturens Verden: 153-159.
  • Walhovd H. 1978: The overwintering pattern of Danish hedgehogs in outdoor confinement, during three successive winters.- Natura Jutlandica 20:273-284.
  • Walhovd H. 1979: Partial arousals from hibernation i hedgehogs in outdoor hibernacula. – Oecologia 40: 141-153.
  • Walhovd H. 1983: Pindsvinekuld i vindueskarmen. – Flora og Fauna 89: 13-14.
  • Walhovd H. 1993: Pindsvin. – In: B. Muus (ed). Danmarks Pattedyr. 3. udgave: 14-22. Gyldendal, Kbh.
  • Walhovd H. 1984: The breeding habits of the European hedgehog (Erinaceus europaeus L.) in Denmark. – Zeitschrift für Säugetierkunde 49(5): 269-277.
  • Walhovd H. 1990: Records of young hedgehogs (Erinaceus europaeus L.) in a private garden. – Zeitschrift für Säugetierkunde 55(5): 289-297.

Scroll to Top