Vi tæller Danmarks pindsvin lørdag den 12. august
WWF Verdensnaturfonden og pindsvineforsker Sophie Lund Rasmussen (bestyrelsesmedlem af Dansk Pattedyrforening) har lanceret kampagnen “Danmarks Pindsvin” for at engagere og informere danskerne til at hjælpe med at bevare landets pindsvin.
Dansk Pattedyrforening er officiel samarbejdspartner, og støtter selvfølgelig op om kampagnen!
Første initiativ bliver en landsdækkende optælling af pindsvin, som finder sted lørdag den 12. august.
Alt data tæller, både registreringer af levende og døde pindsvin, eksempelvis trafikdræbte pindsvin, men også fraværet af pindsvin, da det også er vigtigt at få optegnelser over hvor pindsvinene ikke er repræsenteret, så man på sigt kan målrette bevaringsindsatsen for pindsvinet. Så klik ind på www.danmarkspindsvin.dk og registrer dine fund. Registreringsmodulet er åbent hele året, så indberetninger kan også foretages på andre tidspunkter.
Vi håber du vil bakke op om kampagnen og gøre en forskel for pindsvinene!
Læs mere på hjemmesiden: www.danmarkspindsvin.dk, hvor der også er megen nyttig information om seneste forskning i pindsvin, pindsvinets biologi, tips til den pindsvinevenlige have, samt hvordan man hjælper et pindsvin i nød.
Du kan også printe denne løbeseddel ud, og hænge den op i lokalområdet, så vi kan få engageret så mange danskere, som muligt, i optællingen.