Om pattedyr

Hvad er et pattedyr?

Der er nogle helt bestemte karakterer, som holder pattedyrene sammen som gruppe. Fælles for disse karakterer er at de kun findes hos pattedyr og ikke hos nogle andre. De vigtigste karakterer er:

Hår

Alle pattedyr har på et tidspunkt i deres liv haft hår. Nogle er nøgne som voksne, men de har haft hår som fostre, og nogle ser nøgne ud, men har nogle ganske få steder på kroppen, hvor der er lidt hår tilbage. Hår har mange funktioner. Først og fremmest virker hår som en beskyttelse mod det omgivende miljø, og forhindrer herved varme- eller væsketab, forbrændinger eller nedkøling af vind. Ofte er der et lag tæt, blød underuld inderst som varmer, dækket af kraftige, vandtætte dækhår yderst. Nogle hår er specialiseret til pigge, som beskytter dyret mod rovdyr. Andre kan bruges til at signalere til andre dyr, f.eks. ved at rejse børster. Knurhår er specialiseret til at give dyret oplysninger om dets umiddelbare nærhed. De kan opfange de mindste bevægelser og huden under knurhårene er meget følsom.
Pelsen hos de fleste pattedyr kamuflerer dem så de er svære at se i naturen. Ofte har ungerne og de voksne dyr forskellige farver, og hos dyr i de nordlige egne, har sommer- og vinterpelsen ofte helt forskellige farver. Pattedyr kan også bruge deres farver til at kommunikere med hinanden, f.eks. de hvide rumper hos hjorte.

Tre små knogler i mellemøret

Disse kaldes hammeren, ambolten og stigbøjlen.

Mælkekirtler

Alle pattedyr giver deres unger mælk. Både hanner og hunner har mælkekirtler, men hos hannerne stopper udviklingen inden de bliver voksne.

Herudover er der en række karakterer som er almindelige for pattedyr, selvom der kan være enkelte grupper som ikke har dem. Eller deres forfædre kan have haft karaktererne, selvom de nulevende dyr ikke har dem længere:

• Næsten alle pattedyr føder levende unger. Hos nogle er ungerne meget udviklede ved fødslen og klar til at løbe med forældrene kort efter at de er født, andre er længere tid om at udvikle sig. Hos pungdyrene, som tilhører en særlig underklasse af pattedyrene, er ungerne bittesmå og ufærdige ved fødslen og må udvikle sig videre i moderens pung i et stykke tid. En tredje underklasse af pattedyrene, kloakdyrene, lægger æg. Men selvom de på nogle punkter ligner krybdyrene, har de alle de karakterer som kendetegner pattedyr: hår, mælkekirtler og de tre mellemøreknogler.

• Tæt forbundet med det at føde levende unger, er udviklingen af en moderkage. Gennem moderkagen er ungen og moderen i kontakt med hinanden og ungen kan få næring og ilt og komme af med sine affaldsstoffer.

• Pattedyr har højt udviklede hjerner. Det medfører at pattedyr i høj grad kan lære hele livet og kan tilpasse sig forholdene. De veludviklede hjerner giver mulighed for at have meget veludviklede sanser og for at kunne udvikle komplekse sociale relationer og mønstre.

• Pattedyr har svedkirtler. Hos nogle er de fordelt over hele kroppen, hos andre er de samlet på bestemte steder. Hunde f.eks. har kun svedkirtler under poterne.

• Hos pattedyr er kroppens indre organer opdelt af et mellemgulv. Det er et muskellag, som adskiller brysthulen med bla. hjerte, lunger, lever og nyrer, og bughulen, med maven, tarmene og livmoderen.

• Pattedyr har gane, som betyder, at de kan spise og trække vejret samtidigt.

• Tænderne hos de fleste pattedyr følger et helt bestemt mønster, med fortænder, hjørnetænder, forkindtænder og kindtænder. Antallet af tænder, og størrelsen og formen er centrale i klassifikationen af pattedyr. Hos krybdyr udskiftes tænderne hele livet. Pattedyr derimod skifter kun tænder en gang, fra mælketænderne til de voksnes tænder. Pattedyrtænder er tilpasset så bidfladerne passer nøje sammen mellem tænderne i over- og undermund, og det er vigtigt at de passer sammen hele livet. 

• Underkæben består kun af en enkelt knogle.

• Alle pattedyr har fire hjertekamre, to forkamre og to hjerte kamre. Desuden sidder hovedpulsåren, aorta, som regel i venstre side.

• Desuden er der nogle karakterer som vi forbinder med pattedyrene, men som også findes hos andre dyr:
  • Pattedyr er ensvarme, dvs. at de i almindelighed har den samme kropstemperatur, uanset hvad den omgivende temperatur er. Varmen produceres i kroppen og er således uafhængig af omgivelserne, hvilket betyder, at pattedyr ikke bliver inaktive i koldt vejr. Mange er aktive hele året, men de dyr som går i vinterdvale, har ofte en lavere kropstemperatur under vintersøvnen, end når de er aktive. Fugle har også samme kropstemperatur hele tiden, mens krybdyr må søge sol eller skygge, hvis de bliver for varme eller for kolde.

• • Befrugtningen af ægget sker inde i moderens krop og det er også der fosteret udvikler sig. Hos mange andre dyr , f.eks. de fleste fisk, sker befrugtningen først efter at hunnen har gydet æggene, så der er ingen parring.

• • Der findes to køn, hanner og hunner. Det er finder man hos en lang række dyr, men ikke hos alle. Hos nogle fisk f.eks. er det samme dyr først hun, senere han. Andre dyr er hermafroditter, dvs. de er hanner og hunner på samme tid. Det gælder bla. regnorme. Nogle dyr kan hunnerne få unger, selvom der ikke er nogen hanner. Hos pattedyr bestemmes kønnet af kombinationen af kønskromosomer XY (hanner) eller XX (hunner). Hos fugle er det hunnerne, som har forskellige kønskromosomer, ZW, mens hannerne har ZZ. Hos andre dyr igen bestemmes kønnet ikke genetisk, men gennem miljøet, således bestemmes kønnet hos krokodiller af temperaturen i reden, hvor æggene ligger.

Den gren af videnskaben, som beskæftiger sig med at beskrive, navngive og klassificere dyr, kaldes for systematik. I systematikken grupperes dyr i grupper og undergrupper, baseret på ligheder og forskelle i karakterer. Karaktererne omfatter både anatomi og fysiologi, men kan også inddrage andre elementer som lydproduktion eller levevis. Hos pattedyrene er især udformningen af tænder og kranier vigtige, hos andre dyregrupper er det helt andre karakterer, man benytter til klassifikationen. Systematikkens klassifikation danner også basis for forståelsen af dyregruppernes historiske udvikling og slægtskab – deres evolution. I dag benytter man i stigende grad også genetiske undersøgelser når man undersøger evolutionært slægtskab mellem arter.

Alle dyr er således opdelt i 26 hovedgrupper, kaldet rækker. Pattedyrene tilhører den række som hedder Chordata. Hertil hører også de andre hvirveldyr, dvs. fisk, fugle, krybdyr og padder, plus nogle få andre dyr. Rækkerne er igen opdelt i klasser. Pattedyrene er en klasse. Og de andre hvirveldyr, fisk, fugle, krybdyr og padder, har også hver deres klasse.

Der findes tre underklasser af pattedyr, nemlig de ægte pattedyr, pungdyrene, og en særlig gruppe, kloakdyrene. Underklasserne er igen opdelt i ordner.

I Danmark findes der syv ordner af vildtlevende pattedyr; insektæderne, flagermusene, harerne, gnaverne, rovdyrene, hvalerne og de parretåede hovdyr. Hver af disse ordener er opdelt i familier, f.eks. hundefamilien eller mårfamilien, og familierne har igen slægter og endelig arterne. Man plejer – meget forsimplet – at sige, at dyr tilhører samme art, hvis de deler de samme karakterer, hvis de formodes at have fælles afstamning og hvis de kan få fertilt afkom.

For hver eneste af disse grupper, både de store hovedgrupper, og de små undergrupper er der nogle bestemte karakterer, som hører til lige præcis den gruppe og som ikke kendes hos nogen andre.