Kendetegn
Flagermus er let genkendelige og de eneste pattedyr, som kan flyve. De er talrige, men da de er aktive om natten, er de svære at studere og man ved temmelig lidt om dem.
Udbredelse
Der er flagermus i det meste af verden, undtagen i de polare egne og enkelte øer. De er meget mobile og er de eneste indfødte pattedyr på isolerede øer som Galapagosøerne, Hawaii og New Zealand.
Antal arter
Hele verden: over 900
Arter Europa: 34
Skandinavien: 18
Danmark: 15
Systematik
Der er to overordnede grupper af flagermus, underordnerne storflagermus, med kun en familie, hvis medlemmer alle bor i troperne, og småflagermus med 17 familier. Alle danske flagermus tilhører familien barnæser. De tidligste fossiler af flagermus man kender er ca. 50 mill. år gamle. De ligner meget vore dages flagermus, og man ved ikke, hvordan flagermus så ud, før de kunne flyve. Flagermusene stammer sandsynligvis sammen med aberne og moderne insektædere fra en tidlig gruppe af insektædere.
Udseende og kendetegn
Flagermus er de eneste pattedyr, som kan flyve aktivt. Forlemmerne er omdannet og vingehuden er udspændt mellem de meget lange fingre, kroppen og bagbenene. Det betyder, at de har stor kontrol over vingerne og derfor er meget manøvredygtige. Hos de fleste arter er der også en membran mellem bagbenene. Knæene er drejet, så de vender bagud mod ryggen. Det gør dem i stand til at bevæge benene fremefter under flyvningen, og gør det også lettere at hænge. Hanner og hunner ligner hinanden meget. Flagermus er ikke blinde, men mens storflagermusene mest orienterer sig ved hjælp af syn og lugtesans, er småflagermusene helt afhængige af deres ekkolokaliseringssystem, og den del af hjernen, som er forbundet med hørelsen er meget veludviklet. Ekkolokaliseringen foregår ved at flagermusene udsender ultrasoniske lydbølger, der for de flestes vedkomne er for høje til at mennesker kan høre dem; mellem 15 og 150 Hz. Lydbølgerne rammer genstande foran flagermusen og ved hjælp af det ekko som kommer tilbage kan den få et præcist billede af sine omgivelser. Ekkolokaliseringen bruges både til navigation og til at lokalisere føde med, og flagermus er i stand til meget præcist at bedømme både hastighed og afstand. Lydene er meget specifikke for de enkelte arter og kan med specielt udstyr bruges til at kende dem fra hinanden. Storflagermusene bliver af og til kaldet flyvende hunde; de har store øjne og et hundeagtigt ansigt. Småflagermusene er meget forskellige, især har mange af dem særlige strukturer i ansigtet og særlige ører som får dem til at se bizarre ud, og som de bruger i forbindelse med deres ekkolokalisering. Det gælder dog ikke de danske arter, der alle tilhører barnæserne. De danske arter er alle relativt små, de største vejer ca. 30 g.
Levevis
Alle flagermus er nataktive og kommer ofte frem i skumringen for at jage. Flagermus er varmblodede ligesom alle andre pattedyr, men når de er i hvile, nedsætter de deres temperatur og antallet af hjerteslag. I de tempererede egne går alle flagermus desuden i dvale om vinteren, når der er mangel på føde. Når de er i dvale kan de nedsætte deres temperatur til nogle få grader over omgivelsernes. Flagermus kan blive ganske gamle, over 30 år, selvom gennemsnitslevealderen er 4-6 år. Flagermus kan findes i de fleste områder i Danmark, også inde midt i byerne. Ofte kommer de ned til vand i skumringen for at jage insekter, og det er et godt sted at observere dem. De bor alene eller i smågrupper i træer, under bark og blade, på lofter og under hustage.
Andre bor i større kolonier i grotter og huler. Hos nogle arter, dog ikke de danske, er kolonierne enorme, med flere millioner dyr, men nogle hundrede dyr eller færre er mere almindeligt. Ofte bor der flere arter i samme grotte.
Føde
I de tempererede egne lever alle flagermus af insekter, som de fanger ved hjælp af deres ekkolokaliseringssystem. I troperne findes har især storflagermusene specialiseret sig i at spise frugter, blomster og nektar. Blandt småflagermusene findes der arter, som trawler gennem vandet efter fisk eller jæger små hvirveldyr som mus, frøer eller andre flagermus. Der er også tre arter i Sydamerika, som har specialiseret sig i at spise blod fra andre hvirveldyr, især fugle.
Reproduktion
I de tempererede områder sker parringen om efteråret, men selve befrugtningen af ægget sker først om foråret, idet sæden opbevares i hunnen hen over vinteren. Hunnerne finder ofte sammen i ”barselsstuer”, som er kolonier med kun hunner. De får som regel kun en enkelt unge og hannen deltager ikke i opfostringen.
Fjender og trusler
Hverken i luften eller i deres kolonier er flagermus særligt udsatte for rovdyr. Det hænder dog, at de bliver taget af mårer, katte, ugler eller andre. Den største fare er ødelæggelsen af deres levesteder som gammel skov og huler og grotter. De formerer sig kun langsomt, en hun får kun 1-2 unger om året, og de er sårbare overfor forstyrrelser.
Samspil med mennesker
Flagermus har længe haft et dårligt ry og folk er ofte bange for dem. Men flagermus angriber ikke mennesker og de er ikke farlige. Flagermus på lofter kan være generende, hvis de støjer og lugter, og i de områder, hvor de æder frugt bliver de betragtet som konkurrenter til mennesket. Nogle få arter kan have hundegalskab, rabies, men da arterne er svære at kende fra hinanden, skal man ikke samle levende flagermus op, heller ikke i Danmark. Men flagermus spiller ofte en betydelig rolle i de områder de lever i, f.eks. ved at kontrollere antallet af insekter – en enkelt flagermus kan tage flere tusinde insekter på en nat. I troperne fungerer de som vigtige plantebestøvere, bla på mango og vilde bananer, og nogle planter er helt afhængige af flagermus til bestøvning og spredning af frugterne. Visse steder spiser man flagermus og man indsamler deres afføring, som er meget frugtbar og bruges til gødning.
Beskyttelse
Selvom mange flagermus er talrige, gå bestandene over hele jorden ned. En del er direkte truede, enten pga. jagt, forurening og nedgang i antal af insekter, eller fordi de områder, hvor de lever, forsvinder. Det gælder især dem, som er afhængige af grotter, af gammel, uberørt skov eller af gamle træer med naturlige huller og sprækker. I Danmark er alle flagermus fredede.
Flagermus 
Flagermus
