Rekordmange strandinger af hvidnæsede delfiner bidrager til forskningen. Danske forskere beskriver her hvordan de døde hvaler kan gøre os klogere på sundhedstilstanden for arten.

Af: Aage Kristian Olsen Alstrup¹, Charlotte Bie Thøstesen², Heidi Huus Petersen³ og Carl Chr. Kinze^4
1Aarhus Universitet, Aarhus Universitetshospital & Aalborg Universitet, ²Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, ³Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby og ⁴Hvalatlas-Danmark på Frederiksberg

Rekordmange strandinger i 2020

Den hvidnæsede delfin (Lagenorhynchus albirostris) er sammen med marsvinet de to mest almindelige hvalarter i de danske farvande. De ligner hinanden, men hvidnæsen er noget større, har et hvidt næb og en høj, bølgeformet rygfinne. Hvidnæsen er almindelig forekommende i Nordsøen og Skagerrak og siden 1984 tillige i de indre danske farvande. Der registreres årligt i gennemsnit 4-5 døde hvidnæser langs de danske strande, men i 2020 blev der registreret rekordmange, nemlig hele atten hvidnæsede delfiner. På nær de to hvidnæser, som strandede på Djursland i marts, blev de øvrige fundet langs den jyske vestkyst fra Rømø i syd til Limfjorden i nord fra marts til juli 2020. Ligesom marsvinet, der yngler i Danmark, er der også meget, der tyder på, at hvidnæsen yngler her (blandt andet blev der engang fundet et foster hos en død fynsk hvidnæse). Danmark har internationalt forpligtet sig til at skaffe sig et videnskabeligt grundlag for hvidnæsens forvaltning, blandt andet gennem småhvalsaftalen (ASCOBANS). Her er det oplagt at anvende de strandede individer til forskning i hvidnæsernes biologi og sundhed. Selvom hvidnæserne er vidt udbredte, kender vi i dag forbløffende lidt til deres biologi.

Kønsmodenhed og organstørrelser

Så vidt muligt blev de døde hvaler undersøgt og efterfølgende obduceret. Hvidnæserne fordelte sig ligeligt mellem hunner og hanner. Det var kendetegnende, at de fleste var omkring kønsmodenhed, og at de var i god foderstand. De blev målt op efter et skema, som bruges til netop denne hvalart, og disse data kan så senere sammenlignes med strandinger fra andre år. Det kan give indblik i, om populationen ændrer sig over tid. Også de indre organer blev målt op, da viden om sådanne mål ikke kendes for denne art. Der er udtaget tænder til aldersbestemmelse, maveindhold til undersøgelse for mikroplast, og vævsprøver til genetiske undersøgelser, ligesom en del hoveder og luffer er indsamlet til Statens Naturhistoriske Museum i København. Da hvidnæserne var omkring kønsmodenhed, bliver data brugt til at undersøge sammenhængen mellem hvalernes længde og tidspunktet for deres kønsmodenhed.

Sundhedstilstanden hos hvidnæserne

Obduktioner af selvdøde dyr er naturligvis ikke altid repræsentative for sundhedsstatus hos den levende bestand. Men obduktionerne kan kaste lys over mulige dødsårsager, blandt andet i form af infektioner, plastik og drukning efter at have forvildet sig ind i fiskenet. Hvidnæserne blev derfor obduceret med henblik på at klarlægge deres sygdomme og dødsårsager. I enkelte tilfælde blev der påvist infektioner i bughulen, tarmene og lungerne, som kan have været dødsårsager. I de resterende tilfælde er dødsårsagen endnu en gåde, som udtagne prøver måske senere kan kaste lys over senere. Der blev ikke fundet synlige plastikstykker i hvidnæserne. Der blev også udtaget prøver til senere målinger for miljøfremmede stoffer.