Hvaler (Cetacea)
Udbredelse
Hvaler findes overalt i verdens have, fra kystzoner til de store oceaner, undtagen hvor der er permanent isdække. Et antal arter forekommer både i havet og i ferskvand, mens fire arter udelukkende findes i ferskvand.
Antal arter
Hele verden: over 80 arter: Europa og Nordatlanten: ca. 40 arter. Danmark: 2 ynglende arter. Herudover er 19 arter observeret eller strandet i danske farvande.
Systematik
Hvalerne er den eneste pattedyrorden ud over søkøerne (Sirenia), der fuldstændigt har tilpasset sig et liv i vand og er således uafhængige af land i forhold til både fødesøgning og reproduktion. Ordenen opdeles traditionelt i to underordener, bardehvaler og tandhvaler. Bardehvalerne indeholder fire familier og tandhvalerne otte. De to danske arter af tandhvaler; hvidnæse og marsvin repræsenterer henholdsvis delfin- og marsvinefamilien.
Udseende og kendetegn
Hvaler udviser flere specialiseringer i forhold til deres akvatiske levevis. Hvaler har kun hår som fostre og nyfødte og benytter sig i stedet af et spæklag under huden til at beskyttelse mod varmetab. Kroppen er strømlinet og lemmerne stærkt modificerede. Baglemmerne er reduceret til et sæt bækkenben indlejret i kroppens muskulatur. Forlemmerne er affladede og bruges primært som styreredskaber, skulderleddet er det eneste bevægelige led. De fleste arter har en rygfinne, placeringen af denne varierer fra en tredjedel til to tredjedele af kroppens længde fra hovedet. En tværstillet halefinne sørger for fremdrift. Hvalers næseåbning er flyttet op på oversiden af hovedet og luft- og fødeveje er fuldstændigt adskilte.
Størrelsesmæssigt varierer hvalerne fra tandhvaler med størrelser på omkring 1,5 meter til blåhvalen, der kan bliver over 30 meter lang.. De fleste tandhvaler har funktionelle tænder (hos nogle arter bryder de ikke frem hos hunnerne), enkelte arter kan have helt op til 60 ensformede tænder i hver kæbehalvdel. Bardehvaler har som navnet angiver ikke bevaret tænder, men bruger i stedet barder, som er omdannede og forhornede ganefolder, til at filtrere byttedyr fra vandet. Tandhvalerne orienterer sig og søger føde vha. ekkolokalisering. Den foregår ved at specielle strukturer i luftvejene producerer klik som fokuseres i et fedtholdigt organ, melonen, der ligger foran hjernekassen. Ved hjælp af det ekko, der opstår når klikkenes lydbølger rammer genstande i vandet, kan hvalen danne sig et billede af omgivelserne
Levevis
Hvalers levevis er meget varieret afhængig af fødevalg, habitat og sociale strukturer. De fleste tandhvaler er sociale dyr og mange lever tæt sammen i familiegrupper, mens bardehvaler er mere solitære. Især delfiner udviser en høj grad af samarbejde i forhold til fødesøgning. Mange af de store hvaler foretager lange vandringer mellem parrings- og fødselsområderne, oftest i varmere vande, og fourageringsområder, som regel omkring polerne eller i tempererede farvande. Mange mener at flere bardehvaler og kaskelotter kan bliver op mod 100 år gamle, mens man har eksempler på delfiner der er blevet over 50 år.
Føde
Nogle bardehvaler (blåhval, grønlandshval og rethvaler) lever udelukkende af små hvirvelløse dyr, gerne krebsdyr. De fleste arter supplerer disse med stimefisk. Gråhvalen lever af hvirvelløse bunddyr, som den filtrerer fra bundsedimentet ved hjælp af barderne. De fleste tandhvaler lever af fisk og/eller blæksprutter. Spækhuggeren æder også havfugle, sæler og andre hvaler, selv store arter.
Reproduktion
De fleste hvaler bliver forholdsmæssigt sent kønsmodne, og der går oftest flere år mellem en hun får unger. Drægtighedsperioden varierer mellem 10 og 16 måneder. Hos tropiske arter foregår parring og fødsler året rundt. Hos de arter, der vandrer til parrings- og fødselsområder i troperne, sker parringer og fødsler i vinterhalvåret. Blandt mere stedfaste tempererede og polare arter finder fødslerne gerne sted i forsommeren og parringerne i sensommeren.
Fjender og Samspil med mennesker
Store hajer, spækhuggere og for nogle arter isbjørne udgør hvalernes eneste naturlige fjender. Mennesker har i århundreder jaget hvaler for at skaffe sig kød og spæk (olie). På grund af en høj grad af industrialisering af hvalfangsten i det 20. århundrede er bestandene af mange af de store hvaler kraftigt reduceret. I 1982 vedtog den Internationale Hvalfangstkommision (IWC) et moratorium (midlertidigt forbud) for kommerciel hvalfangst. Hvaler jages i dag kun af oprindelige folkeslag og af enkelte lande til videnskabelige formål. Bifangster i fiskeredskaber er et problem for mange bestande af mindre hvaler. Hvaler, både vilde og i fangenskab, er populære turistattraktioner.
Beskyttelse
Udover problemerne med fangst af de store hvaler er mange bestande af mindre kystnære arter over hele verden truede på grund af menneskelige aktiviteter. I Danmark har alle hvaler bortset fra marsvinet været helårsfredede siden 1959. Marsvinet blev fredet i 1967. Tusindvis af marsvin bliver hvert år taget som bifangst i fiskegarn og det er uvist om denne bifangst er bæredygtig. Danmark har gennem den såkaldte Småhvalsaftale (ASCOBANS) fra 1993 påtaget sig ansvaret for at ”passe på” sine hvaler.
