Insektædere
Insektæderne er både talrige og vidt udbredte. De lever ofte i nærheden af mennesker i haver og parker og især pindsvin kan til ses i haverne på sommeraftener.
Udbredelse
Der er insektædere i store dele af verden, dog er de fraværende i det meste af Sydamerika, samt i Australien, New Zealand og Ny Guinea.
Antal arter
Hele verden: 424
Europa: 38
Skandinavien: 8 Danmark: 5
Systematik
Der er seks familier af Insektædere, hvoraf de tre - muldvarpe-, pindsvine- og spidsmusefamilien - findes i Danmark
Udseende og kendetegn
Alle insektædere er relativt små dyr; de største vejer et par kg. I Danmark er den største insektæder pindsvinet, den mindste dværgspidsmusen. Insektædere har lange, bevægelige snuder, med adskillige følehår. De har temmelig flade hoveder og som regel kun ganske små øjne og ører. Pindsvinet og muldvarpen har en kort tyk krop, mens spidsmusene er langstrakte og slanke. De har fem tæer på hver fod og går på hele fodfladen. De har små, simple hjerner, og en stor del af hjernen er domineret af de områder, som styrer lugtesansen. Der er kun få ydre forskelle på hanner og hunner, og de er svære at skelne fra hinanden hos levende dyr. Vore dages insektædere er meget lig de tidligste pattedyr, og har bevaret en række oprindelige karakterer, så som en simpel hjerne og det at gå på hele fodfladen. Lighederne med de tidligste pattedyr omfatter både udseende, levevis og fødevalg. Også andre pattedyr end insektæderne spiser insekter, f.eks. flagermusene, men navnet Insectivora henviser specifikt til denne bestemte gruppe af små pattedyr.
Føde og levevis
De fleste insektædere har trods navnet en meget varieret kost. De er opportunister og spiser ofte insekter, men også gerne andre hvirvelløse dyr som snegle og regnorme. Pindsvinet kan tage fugleæg, mens vandspidsmusen kan tage frøer og måske småfisk. Spidsmus kan spise mere end deres egen kropsvægt hver dag og er nødt til at spise med få timers mellemrum. Spidsmus dør af alderdom når de er 1-2 år gamle, mens pindsvin kan blive over 5 år gamle. Insektædere er overvejende nataktive. De er vidt udbredte og kan findes i mange typer områder. De fleste færdes på jorden og søger deres føde i blade og jord o.lign. Der er dog undtagelser, som muldvarpen, der lever næsten hele sit liv i underjordiske gange. Også vandspidsmusen graver gange, men den søger sin føde på jorden og i vandet, og er en god svømmer.
Reproduktion
De fleste insektædere lever alene og mødes kun i parringssæsonen. En hun kan parre sig med flere hanner og hannerne deltager ikke i opfostringen af ungerne. Ungerne fødes forår og sommer, når der er mest tilgængeligt føde. De er uudviklede og blinde når de fødes, men vokser hurtigt. De unge dyr bliver som regel først kønsmodne næste forår. Pindsvin og muldvarpe får kun et enkelt kuld, mens spidsmusene kan få op til tre kuld unger på en sæson.
Fjender
Spidsmusene er udstyret med nogle duftkirtler som virker frastødende på rovdyr, og de har derfor relativt få naturlige fjender. Andre insektæderne beskytter sig mod deres fjender f.eks. ved at grave sig ned, eller med deres pigge.en sæson.
Samspil med mennesker
De færreste insektædere bliver bemærket i nævneværdig grad af mennesker, og de har hverken spillet nogen væsentlig rolle som skadedyr eller nyttedyr. Muldvarpen har tidligere være jaget meget for sit bløde skind. Nu bliver den mere jaget, da den kan være generende for haveejere. Pindsvinet kendes af mange da det ofte bor i villaområder og kommer frem tidligt på aftenen.
Beskyttelse
Insektæderne er en relativt ukendt gruppe og der er kun begrænset fokus på deres beskyttelse. Men mange af især de tropiske arter er truede. Dels fordi de mister de områder, hvor de lever, i forbindelse med opdyrkning og dræning af vådområder, og dels pga. indførsel af andre arter, som kan konkurrere med eller jage dem.
