Hare (Lepus europaeus)

Kendetegn

Haren er større end vildkaninen, og kan skelnes fra denne især på de længere lemmer der “løfter” harens krop fra jordoverfladen. Pelsen er kanelbrun til gråmeleret. Undersiden af kroppen og undersiden af er halen er hvid. Når haren løber holdes halen nedad, og man kan se halens sorte overside. Meget lange ører (10 cm) med en sort yderkant. Store udstående øjne. Vægt:3-5 kg. Sættere er lidt større end ramlere. Der er regionale størrelsesforskelle. Kropslængde: 48-70 cm. En hare kan potentielt blive op mod 12 år, men bliver i naturen sjældent over 4 år. En meget stor andel af killinger når ikke den reproduktionsdygtige alder.

Slægtskab

I Danmark kun vildkaninen.

Tilhører ordenen af støttetandede (Lagomorpha), alså ikke en gnaver (Rodentia), som mange tror.Hun: sætter, Han: ramler

Forekomst

Ses over hele landet og er udsat på mange øer. De tætteste bestande ses på Bornholm og Lolland, samt på visse øer.

Habitat

Harer lever solitært i veldefinerede territorier. Ulig kaninen, graver haren ikke huller, men lever udelukkende over jorden. Haren er primært knyttet til det åbne land, herunder landbrugsarealer, men ses også i skoven. På grund af det eksponerede habitat, er haren meget afhængig af sin camouflage og sine sanser. Om dagen er haren inaktiv, og sidder da i sit “dagsæde”, som er en lille fordybning på jorden. Forstyrres haren i dagsædet er harens primære strategi at “trykke” sig, idet den vil forblive ubevægelig i sædet. Først når truslen er meget tæt på vil haren “lette”.

Føde

Ved skumringstid bliver harerne aktive, og søger ud for at finde føde. Haren er vegetar, og spiser hovedsageligt friske spirer af græsser og enårigt ukrudt. De kan dog også spise af rødder, bark og gå i folks køkkenhaver. Haren spiser store mængder af plantemateriale og deres fordøjelsessystem er særligt tilpasset denne kost. Om dagen produceres blød afføring som indtages igen, og derved kommer maden gennem fordøjelsessystemet en gang til. Disse kugler indeholder også bakterier som hjælper med at nedbryde andre fødeemner i maven. Om natten produceres hårde kugler.

Ynglebiologi

En hare kan yngle året rundt, men den primære periode er mellem januar og oktober. Drægtighedsperioden er ca. 42-44 dage. Haren får i Danmark op til 4 kuld om året. Det første kuld kan sættes allerede i februar, mens sidste kuld dies til ind i oktober. Et kuld kan bestå af op til 5 killinger. Der er dog forskel på kuldenes størrelse, således at det første og sidste kuld ofte kun er på 1-2 killinger, mens de to midterste kuld er de største. Killingerne fødes med pels, på den bare jord. Her efterlades de af moderen, som efter fødslen kun giver die én gang i døgnet. I starten ligger killingerne sammen, men de spreder sig længere væk fra hinanden efter nogle dage. Killingerne kan die i op til 5-6 uger, men sommerkuldene dier oftest lidt kortere (3-4 uger). En sætter kan blive gravid med det næste kuld mens hun er drægtig.

Fjender og trusler

Bevaringsstatus

I følge gulliste 1997 er haren udpeget som opmærksomhedskrævende art idet bestandsstørrelsen gennem de seneste 20 år formentlig har oplevet en reduktion på minimum 50%. Der foreligger kun i begrænset omfang bestandsdata fra Danmark, og disse kun fra enkelte områder. Vildtudbyttestatistikken for harer www.vildtudbytte.dk viser dog en stærkt nedadgående tendens, idet indberetningerne af skudte harer er faldet fra ca. 400.000 skudte harer i 1960’erne til godt 70.000 efter årtusindskiftet. Jagttiden blev for nylig reguleret ned, og ligger nu fra 1. oktober til 15. december (før til 31. december). Årsagerne til den formodede bestandsnedgang er endnu ikke identificeret, men i Europa er der forsket meget i emnet de sidste ca. 20 år. Formentlig er der tale om en kombination af mange faktorer (habitatforringelser, øget prædationstryk, ændrede dyrkningsmetoder mm.).nde ses på Bornholm og Lolland, samt på visse øer.

Ny forskning

Der er i den seneste årrække forsket intensivt i årsagerne til tilbagegangen i den danske harebestand. Danmarks Miljøundersøgelsers afdeling for Vildtbiologi har under projektpakken “Vildt og Landskab” www.vildtoglandskab.dk en undersøgelse igang der omhandler identifikation af årsagerne til den i vildtudbyttestatistikken observerede nedgang for harer gennem de sidste 50 år. Undersøgelsen inkluderer et Ph.D-projekt med titlen: ” Bestandsregulerende faktorer for haren i det danske agerlandskab”. Projektet fokuserer dels på at få udviklet en optællingsmetode for harer, dels på at evaluere reproduktionens betydning for bestandsnedgangen. Et andet formål med undersøgelsen er at belyse harebestandes tæthed på specifikke tidspunkter af året i forskellige habitater.

Supplerende litteratur

Abildgård F., Andersen J. & Barndorff-Nielsen O. 1972: The Hare Population of Illumø Island, Denmark. A Report on the Analysis of the Data from 1957-1970. – Communication no. 85 from Vildtbiologisk Station. Danmarks Miljøundersøgelser.
Andersen & Jensen 1972: The Weight of the eye lens in European hares of known age. -Acta Theriol. Vol. XVII. 8: 87-92.
Andersen 1957: Studies in Danish Hare-Populations. Population fluctuations. – Communication no. 21 From Vildtbiologisk station Kalø.
Hansen 1991: Overlevelse og reproduktion i en dansk harebestand. – Faglig rapport fra DMU, nr. 30. Afd. for Flora- og faunaøkologi. Miljøministeriet.
Hansen 1992: Reproduction in European hare in a Danish farmland. – Acta Theriol. 37 (1-2): 27-40.
Hansen K. & Hartman P 1994: Unge harer i jagtudbyttet: En indikator for bestandens tilstand. – Faglig rapport nr. 125 fra Danmarks Miljøundersøgelser. Miljø- og Energiministeriet.
Hansen, Sørensen & Daugaard 1989: Bestandsstørrelse og afgrødevalg hos hare (Lepus europaeus). – Rapport fra Vildtbiologisk station. Landbrugsministeriets Vildtforvaltning.
Marboutin & Hansen: 1998: Survival rates in a nonharvested brown hare population. – J. Wildl. Manage. 62 (2): 772-779.
Marboutin, Bray, Peroux, Mauvy & Lartiges 2003: Population dynamics in European hare: breeding parameters and sustainable harvest rates. – Journal of Applied Ecology 40: 580-591.
Schmidt N. M., Asferg T. & Forchhammer M.C. 2004: Long-term spatio-temporal patterns in brown hare dynamics in Danish agricultural landscapes. – BMC-Ecology
Smith, Jennings, Tataruch, Hackländer, & Harris 2005: Vegetation quality and habitat selection by European hares Lepus europaeus in a pastural landscape. – Acta Theriol. 50(3): 391-404.
Smith, Vaughan & Harris 2005: A Quantitative analysis of the abundance and demography of European hares Lepus europaeus in relation to habitat type, intensity of agriculture and climate. – Mammal Review 35(1): 1-24.
Smith, Vaughan, Robinson & Harris 2004: Conservation of European hares Lepus europaeus in Britain: is increasing habitat heterogeneity in farmland the answer? – Journal of Applied Ecology 41:1092-1102.
Stoltze 1998: Gulliste over planter og dyr i Danmark. – Skov- og Naturstyrelsen, Miljøministeriet.
Walhovd H: 1966: Reliability of age criteria for Danish hares. – Communication no. 48 from Vildtbiologisk Station. Danmarks Miljøundersøgelser.