Kendetegn
Guldsjakalen (Canis aureus) har en korthåret, grov, gyldenbrun pels med sortspættet ryg. På ørene, panden og den øvre del af benene er pelsen mere rødlig tonet. Om sommeren er pelsen dog lysere cremefarvet end om vinteren. Den vejer op til 15 kg (10-15 kg) med en længde på op til en meter, og skulderhøjde 25-50 cm. Guldsjakalen er den største af de tre underarter af Sjakal. Guldsjakalen kan minde lidt om ulven i udseende, men kan skelnes ved at den er mindre, har kortere ben og en kortere hale.
Slægtskab
Guldsjakalen tilhører hundefamilien (Canidae). Der findes to andre sjakal arter, stribet sjakal (Canis adustus), skaberaksjakal (C. mesomelas) og guldsjakal (C. aureus). Den europæiske sjakal (Canis aureus moreoticus) er en underart af guldsjakalen i Anatolien, Kaukasus og Sydøsteuropa. Den blev først beskrevet af den franske naturforsker Isidore Geoffroy Saint-Hilaire under Morea-ekspeditionen i 1836.
Forekomst
Selvom Guldsjakalen hovedsagelig findes i det sydøstlige Europa, er dens rækkevidde vokset til at omfatte dele af det nordøstlige Europa, med nyere observationer i Vesteuropa. Således har Guldsjakalen i det eneste årti bredt sig fra sine leveområder i Bulgarien, Grækenland og Rumænien sig til Ungarn, Kroatien, Serbien, Tjekkiet, Østrig og Slovakiet. 13. april 2015 blev der fundet en ung trafikdræbt han af guldsjakal i den vestlige del af Polen nær grænsen til Tyskland. Og i maj og juni 2015 blev der set og fotograferet to guldsjakaler i den østlige del af Polen.
I 2015 blev der registreret tre sikre polske vidnesbyrd om guldsjakaler i løbet af tre måneder og den efterfølgende dokumentation fra det midtjyske af en død guldsjakal ved Karup indikerede en spredning fra Balkanlandene i sydøst mod nordvest i Europa. I De senere år, er der adskillige gange dokumenteret observationer af Guldsjakal i Danmark, bl.a. flere gange i Lille Vildmose.
Habitat
Guldsjakalen er tilpasset et liv i tørre områder og findes i ørken og åbne steppeområder. Den er nataktiv og tilbringer dagen i en hule; i områder uden menneskelig forstyrrelse kan den dog også være aktiv om dagen. I Sydeuropa er guldsjakalen observeret i bynære habitater.
Føde
Guldsjakalen er en omnivor, Den er altædende, og præderer på både pattedyr, fugle, firben, slanger, frøer, fisk, bløddyr, firben og insekter. Derudover indtager den også æg, og planteføde. Ådsler udgør også en del af føden. Guldsjakalen kan med held jage og nedlægge hjortedyr, og rådyr, såvel som hare og sumpbæver udgør en andel af føden i lande hvor den er udbredt. Den kan også prædere på tamdyr, såsom får. I visse egne er det dokumenteret at guldsjakaler er med til at holde gnaverbestande nede.
Historie
Historisk har guldsjakalens udbredelsesområde på vores kontinent været begrænset til det sydøstlige hjørne af Europa. I 1960érne var den tæt på udryddelse i dens oprindelige udbredelsesområde på Balkan. I dag findes 72% af den europæiske bestand i Bulgarien, og stort set resten af bestanden er fordelt imellem Ungarn (13%), Serbien (9%), Rumænien (4%) og Grækenland (2-3%).
Ynglebiologi
Guldsjakaler har parringstid i februar måned. Hunnen føder 2-9 unger efter to måneders drægtighed, og ungerne dier frem til de er 4 måneder gamle. De begynder at få lidt fast føde, fra de er 3 måneder gamle. Mens hvalpene er små, opholder de sig i en hule, som hun-sjakalen enten har gravet selv eller alternativt har genbrugt en tidligere ræve- eller grævling grav. Begge forældre deltager i yngelpleje og territoriehævdelse. Unger fra tidligere kuld hjælper ofte til med opfostringen. Tilstedeværelse af en hjælper øger familiens overlevelse markant, da den kan hjælpe med fødesøgning og yngelpleje. Hvalpene vejer 200-250 g ved fødslen og er blinde, indtil de er ca. 10 dage gamle. Kønsmodenhed indtræffer mellem 1 og 2-årsalderen. Guldsjakalen bliver ofte 8-9 år i naturen.
Adfærd
Guldsjakaler lever parvis og forsvarer et mindre territorium, men de kan også ses i større flokke, og der er også observationer af guldsjakaler der jager i flok. Guldsjakalen er i stand til at vandre over store afstande, I 2014 i Ungarn tilbagelagde en 1,5 år gammel hunsjakal udstyret med GPS-halsbånd 220 km på blot 12 dage.
Fjender og trusler
Udover mennesker, udgør ulve en prædations-risiko for guldsjakalen. En teori, der er blevet fremlagt for at forklare den hurtige spredning af arten siden 1970’erne samt kolonisering af europæiske områder, hvor de sandsynligvis aldrig historisk var hjemmehørende, er, at bestanden af grå ulv, er så begrænset i antal og udbredelse, i forhold til tidligere.
Bevaringsstatus
Guldsjakalen er klassificeret som ”ikke truet” på IUCNs rødliste. Guldsjakalen er på EU habitatdirektivets bilag 5, hvilket betyder, at Danmark skal sikre, at udnyttelsen af arten ikke påvirker eller hindrer, at arten kan opnå gunstig bevaringsstatus..
