Muldvarp (Talpa europaea)

Kendetegn

Muldvarpen er så karakteristisk med sine store skovlformede forben, en lang cylindrisk krop, hovedet tilspidset i en lang snude, øjne små og helt skjult af pelsen, ingen ydre ører og en kort hale, at den er umulig at forveksle med noget andet pattedyr. Længden af hoved og krop ligger mellem 12 og 17 cm, halen er 2-3 cm, og vægten for hanner omkring eller lidt over 100g, mens hunner uden for yngletiden oftest vejer mellem 60 og 90g. Pelsfarven varierer fra mørk grå til sort, men gulerodsfarvede eller næsten hvide individer forekommer nu og da.

Slægtskab

Muldvarpen hører til insektæderne og er nærmest beslægtet med pindsvin og spidsmus.

Forekomst

Findes over det meste af landet med undtagelse af visse øer som Bornholm, Amager, Ærø, Læsø, Anholt, Samsø, Mors foruden den sydlige del af Thy.

Habitat

Muldvarpen findes over et vidt spektrum af habitattyper som skove, græsarealer, heder, moseområder, de mest intensivt dyrkede landbrugsarealer foruden haver og parkområder. Den findes ikke på meget stenede jordbundstyper, på områder med meget høj grundvandsstand eller meget tyndt muldlag, eller hvor jordbunden er relativt sur. Muldvarpen ses sjældent, men dens tilstedeværelse afsløres af de muldskud, den laver. Muldskuddene, der er knyttet til et almindeligt gangsystem, hvor det har været nødvendigt at presse jord op på overfladen, er regelmæssigt hatte- eller hueformede. På vandlidende arealer kan muldvarpen lave meget store skud, som kan være op mod en meter høje og mere end en meter i diameter. Disse skud kaldes redeskud, fordi der inde i skuddet findes et redekammer placeret således, at det kan holdes tørt. Med de relativt tykke vægge omkring redekammeret sikres en passende temperatur i reden.

Føde

Først og fremmest regnorme, men også insekter, tusindben, snegle og små hvirveldyr, f. eks. museunger. Muldvarp kan samle depoter af regnorme. For at regnorme ikke skal forsvinde eller dø, bider muldvarpen de forreste led af regnormen, så de bliver ude af stand til at bevæge sig, før forenden er gendannet. I maven kan findes plantedele, som lejlighedsvis følger med, når muldvarpen fanger og æder sit bytte.

Historie

Indtil 1860 fandtes muldvarpen nord for Limfjorden ikke vest for en linie mellem Fjerritslev og Aggersborg. Siden da har man kunnet følge muldvarpens langsomme fremrykken mod vest i retning mod Thisted. Den mangler stadig i det sydlige Thy. I det nordvestlige Jylland syd for Limfjorden fandtes muldvarpen i 1795 ikke nord for en Linie fra Struer til Nissum Fjord, men den har siden da langsomt bredt sig helt op mod Limfjorden.

Ynglebiologi

Muldvarpen får normalt et kuld om året, og ungerne fødes først på sommeren i maj-juni. Et kuld er i gennemsnit på omkring 4 unger. Ungerne er de første 2-3 måneder af deres liv i moderens rede og gangsystem. Hen på sensommeren forlader de moderens gangsystem for at etablere eget territorium. I denne periode ses ofte på nyharvede og tromlede marker voldformede gangsystemer dannet af de unge muldvarpe, som er på vandring. Selve gangen har et meget tyndt loft, så gangen ligger ret overfladisk modsat de mere permanente jagtgange, som de unge muldvarpe også laver, når de i løbet af et par måneder har fundet sig et egnet areal, hvor de så etablerer eget territorium. Dødeligheden er meget høj i de første levemåneder, ikke mindst i ungevandrigsperioden, hvor man ofte kan finde døde unge muldvarpe på jordoverfladen. Muldvarpen får sit første kuld, når den er ca. et år gammel. En muldvarp bliver sjældent mere end 2-3 år gammel, og den kan føde et kuld hvert år livet igennem. Den ældste muldvarp fundet i Danmark var ca. 6 år gammel.

Adfærd

Muldvarpen er en enspændernatur, og hanner og hunner har hver deres territorier, der kan variere fra få hundrede til et par tusinde m2. Muldvarpen lever i underjordiske gangsystemer, som kan graves hele året rundt. Overskydende jord presses op på jordoverfladen som muldskud. I områder med løs jord, f.eks. skovbund, kan muldvarpen grave sine gange ved at presse jorden til side, og der ses derfor kun få muldskud på sådanne steder. Den samlede længde af gangsystemet kan variere meget, bl.a. afhængig af jordbunden og mængden af tilgængelig føde. Selv om dyrene lever enkeltvis, kan der være forbindelser mellem flere individers gangsystemer, men de enkelte dyr bevæger sig tilsyneladende rundt i gangsystemerne på en sådan måde, at direkte konfrontationer undgås. Muldvarpen har et skifte mellem aktivitets- og hvileperioder, hver på 3-4 timers varighed. I løbet af et døgn bliver der således typisk 3 aktive perioder afløst af 3 hvileperioder. Muldvarpen går ikke i dvale men er derimod aktiv hele året igennem, og uanset årstid er muldvarpen aktiv et par timer efter solopgang og et par timer før solnedgang. Under ungeopfostringen kan hunnen dog have et andet aktivitetsmønster. Muldvarpen kommer af og til op på jordoverfladen, dog ofte om natten for at slikke dug på vegetationen.

Fjender og trusler

Selv om muldvarpen normalt lever godt beskyttet i sit gangsystem, kan den blive bytte for rovdyr, ugler og rovfugle foruden fiskehejre, ikke mindst fordi den af og til kommer op på jordoverfladen. Pludselige oversvømmelser af muldvarpens gangsystem, kan være katastrofalt for det enkelte dyr men er dog ingen trussel mod arten. Med sin gravende aktivitet og deraf følgende dannelse af muldskud, anses muldvarpen i mange sammenhænge som et skadedyr, og den må bekæmpes året rundt. Det gælder på landbrugsarealer, golfbaner og andre sportsanlæg, mindre flyvepladser med jordbaner, parkanlæg og hos haveejere for at nævne nogle af de typiske tilfælde. Den bekæmpelse, der foretages af landmænd og andre i erhvervssammenhæng eller af haveejere, synes dog på ingen måde at udgøre en trussel for arten.

Bevaringsstatus

Muldvarpen er almindeligt forekommende og ikke omfattet af nogen form for fredning eller andre beskyttelsesforanstaltninger. I henhold til lov om drift af langbrugsjorder kan kommunerne varetage bekæmpelse af muldvarpen, hvor den opfattes som et skadedyr.erne varetage bekæmpelse af muldvarpen, hvor den opfattes som et skadedyr.

Skadedyr/nyttedyr

Muldvarpen er ikke generelt betragtet som et skadedyr, selv om den er nævnt i lovgivningen som et dyr, der må bekæmpes. I skove har man altid betragtet muldvarpen som et positivt element. Ved undersøgelser af gangsystemer i skove har man kunnet beregne, at rumfanget af gangsystemerne udgjorde 50 m3 per ha. Dette giver et indtryk af, hvilken betydning gangsystemerne kan have for udluftning af jorden., som kan fremme vækst og produktion af træer. Noget tilsvarende er tilfældet på alle arealer, hvor muldvarpe forekommer. Desuden er muldvarpen også et nyttedyr ved at æde en del af de insekter som f.eks. larver af oldenborre, smelder og stankelben, som man i landbruget ofte anser som uønskede.